Hvad målrettet træning, god sparring og instruktion kan gøre

Tine fra rulleinstruktør-kursus 2020 fortæller:

Jeg har længe haft et ønske om at kunne lære andre at rulle og gik jo og troede, at, når jeg selv syntes jeg kunne rulle nogenlunde, så burde det være tidspunktet hvor jeg kunne lære at instruere andre.

Jeg så Tue/On Adventures opslag om rulleinstruktør kursus og kontaktede Tue. Efter at have skrevet med Tue og han havde fået kendskab til mit niveau, blev vi enige om at jeg skulle deltage i kurset og at jeg inden opstart skulle kunne rulle til begge sider.

Så gik træningen rigtig i gang og med super god støtte af min mand blev der rullet og øvet til den store guldmedalje og jeg kunne melde tilbage til Tue, at nu kunne der rulles til begge sider.

Hvorfor vi træner udendørs?

Rulleinstruktør kurset bestod bl.a. af tilbud om 6 gange udendørs træning inden svømmehalsweekenden. Og før disse træningsgange mødtes alle deltagere virtuel, både pga. af Corona, men også fordi vi var fra et stort geografisk område. Efter dette virtuelle møde kunne jeg god fornemme, at jeg synes at jeg var kommet blandt en flok super ”rullere” eller i hvert fald nogle som havde en del mere erfaring end jeg.

Men jeg var klar og mødte op til første udendørs træning, hvor Tue forklarede årsagen til den udendørstræning i oktober og november. Når man får forklaringen giver det rigtig god mening, at kommende instruktører også skal udsættes for ting som presser dem, dette som et værktøj til at kunne sætte sig i en ny rullers sted.

Alle var mødt frem og var klar til første træning. Når jeg bagefter tænker på det, var det en rigtig god og givende træning, men jeg var så spændt og ramt af præstationsangst at absolut ingenting fungerede for mig og jeg synes ikke jeg havde fået et eneste rul til at fungere og nærmest røg i vandet konstant, mens min hold kammerater bare viste det ene perfekte rul efter det andet.

Support og praktiske forhindringer

Sådan var det ikke helt, men den følelse gik jeg derfra med og var meget frustreret, sådan set var jeg klar til at stoppe. Jeg nåede at nævnte mine frustrationer for Tue, men han sagde at det skulle jeg slet ikke tænke på, alt var helt fint og jeg skulle bare træne videre. Stadig frustreret skrev til jeg til Tue og fortalte ham om mine frustrationer og følelser og igen kom der bare super god støtte og support tilbage.

Lysten kom igen og træningen forsatte, både med min rullemakker fra kurset og sammen med min mand ca. 4 gange om ugen. Jeg nåede at være med på 3 af de 6 udbudte træninger før Corona’en lukkede min del af landet ned.

Efter hver fællestræning kom man derfra med nyt mod og lyst til mere, der blev støttet på det niveau man befandt sig og man blev opfordret til et lille skridt videre, så intet pres men masser af støtte og positive opfordringer og tips. Under nedlukningen fortsatte træningen i det hjemlige farvand og Tue var der hele tiden med tilbagemeldinger og meget brugbare tip på de små video der blev lagt ind i vores fælles elektroniske træning forum. Der var ikke bare tilbagemeldinger fra Tue, men også fra ens medkursister.

I starten stod min mand i vandet ved siden af og var klar, så jeg ikke skulle bruge energi på at komme ud af kajakken og kravle op igen, senere sad han i sin egen kajak og hjalp og til sidst var han der til at holde linen til kajakken, så jeg ikke bruge tid på at korrigere kajakken i blæsevejr.

Resultaterne kommer

Efter den vedholdende træning og de mange gentagelser begyndte der at ske fremskridt og pludselig sad rullet til begge sider fast og der kom styr på at bruge begge pagajtyper til standardrullet. Fra begyndelsen havde jeg sagt, at hvis jeg bare kunne lære standardrullet ordentligt, så havde jeg intet behov for at kunne de mange forskellige rul nogle af mine medkursister mestrer.
Men lysten og modet steg, og jeg kæmpede videre med flere forskellige rul og pludselig begyndte min høje sculling også at fungere og forskellige versioner af rul begyndte stille og roligt at blive mere sikre.

For mig er det åbenlyst og meget tydeligt hvor meget effekt målrettet træning, god sparring og instruktion og en ganske lille smule nordjysk stædighed kan give. Fra at have et rimeligt rul, til at kunne flere forskellige versioner rul og mestre de små dele på vejen til et godt rul eks. brugen af pagajflyder er en vildt god fornemmelse. Det er så godt at vide, at man kan øve nye rul uden af skulle ud af kajakken, at man har roen og sikkerheden til blot at rulle op med eks. standardrul og derefter kan træne videre med det nye. Alle de mange positive oplevelser gør, at jeg nu bare har meget mere lyst til at forsætte med at dygtiggøre mig og bygge på mine evner som ”ruller”.

Så nåede vi frem til weekenden i svømmehallen, hvor det så var tid til at bygge formidlingsdelen på. Weekenden var en blanding af formidlingsteori og -praksis, både i teorilokale og i svømmehallen. Og en helt igennem givende og positiv weekend, hvor man søndag aften tog fra svømmehallen, god træt, men tændt af den hellige ild og helt klar og spændt på at komme i gang med selv at undervise.

Jeg ville have forsvoret at det ALDRIG ville ske for mig

Nu sidder vi så i refleksionsfasen og jeg kan slet ikke komme mig over hvor meget en smule målrettet træning, den rigtige sparring og gode instruktion kan flytte én.

Jeg er så imponeret over den måde og det overskud, som gør at Tue formår at give os hver især lige det skub, det tip eller den støtte nøjagtig på det tidspunkt hvor det er allermest tiltrængt. Kan kun føle mig ekstremt heldig over at jeg er kommet på kursus hos en så dygtig kajak teknikker og formidabel formidler.

Det er svært at sige noget negativt om denne proces, når man sidder tilbage med en følelse af at have rigtig meget lyst til at selv at lære meget mere og en iver efter at formidle og hjælpe andre med at lære at rulle. Jeg ville have forsvoret at det ALDIRG ville ske for mig - altså at jeg ville få tanken ”ihh, hvor har jeg lyst til at komme ud og rulle” – men for sulan hvor er den dukket op hos mig mange gange på det sidste.

-Tine Poulsen
Rulleinstruktørkursus