Dag 3: Vestkyst-rytmer og telt-tip

7355C497-0473-4108-B750-8F91C92B3F69

Klip fra kajakroerens dagbog: Den 5. september 2018, fra min tur Nørrejyske Ø rundt. 

På turens dag 3, var morgenens første opgave var at komme ud af Thyborøn Kanal, overgangen fra Limfjord til Vesterhav.

Den modstrøm jeg havde brugt kræfter på den foregående aften, var til middag, vendt til medstrøm, så jeg brugte formiddagen på land på at sove længe, pakke grejet, og så vidt muligt undgå at få alting smurt ind i sand. 

Fra Vinterfjeldet er disciplinen at være meget grundig med at holde understellet fri for sne — den rutine kommer også til sin ret på sandede kyster.

Ud langs vestkysten, mægtige stenhøfder og lange lange stræk af klitlandskab, var scenen for dagens tur nordpå. 

Ensformigheden, og det at finde en rytme og være tålmodig, bliver sat på prøve. En flok marsvin der viser rygfinnerne i vandet, eller et lille vink til en vandrer på stranden, giver “jordforbindelse” og godt humør, så man ikke er helt alene.

Vestkyst.jpeg

Det blev et langt stræk på 35 km kun med pauser i kajakken, før jeg satte fødderne på stranden i Nørre Vorupør.

Et meget tiltrængt varmt bad og en burger med fritter og fadøl (Thy Pilsner, man er vel på de kanter), så var jeg klar til at hoppe i tørdragten og ro et kort stræk op til Bøgsted Rende.

Målet var at finde en teltplads til en hurtig overnatning, og en meget tidlig start, for at undgå modstrøm på strækket rundt om Hanstholm. Vækkeuret var sat til kl. 03 og ørepropperne i (har stadig lidt tilvænning at sove 30 meter fra Vesterhavet strandbrænding). 

I land, slæbe kajak op, og 15 minutter senere lå jeg i soveposen.

 

Så til dagens tip:

Tidligere på sommeren fulgte jeg Rune Mikkelsen på hans Danmark Rundt tur (faktisk hans 2. Runde!) og han delte en total god erfaring, som jeg i den grad også bruger og godt tør give videre:

Telt tæt på hvor kajakken er.

Hvis du får skabt en vane med at trække kajakken op og kan sove på stranden lige ved siden af, sparer det vildt meget tid og rigtig meget slæbe-arbejde. Frem for at gå efter etablerede smelter-pladser, eller kræve at der er fladt, nyklippet græs, så gå efter at overnatte så tæt på vandet at du ikke skal slæbe grej. 

Legal disclaimer: Jep, jeg er klar over at overnatning på stranden ifølge naturbeskytteseslovens §22 skal være “primitiv” og ikke telte eller telt-lignende konstruktioner.  Men jeg har stadig til gode at opleve brok over mit solo-telt.

Og forresten, så er standard-pløkkene i et Hilleberg telt ubrugelige i vestkystens sand. Der skal store (XXL-store) stormpløkker til, det virker!

E927D901-94F4-42F0-AA61-3863A8F1E961.jpeg

 

Glæd dig til i morgen, hvor jeg fortæller om turens dag 4, fra Bøgsted Rende rundt om Hanstholm og øst på, forbi Bulbjerg og frem til Thorup Strand.

« Dag 2  Dag 4 »