Dag 7: Springflod under Streymin-broen
Klik for at starte videoen!
Før oktober 1973 var Streymoy og Eysturoy adskilt, og mandskabet på de både der sejlede mellem øerne, må have haft sundets pulserende tidevandsrytme helt inde under huden. Som en flod af saltvand, der skifter retning cirka hver sjette time. Insisterende og ikke til at ændre på. Men i 1973 blev broen indviet.
Lige der hvor ”Sundini” er smallest, krydser den vandet og gør trafikken mellem de to øer. Uafhængigt af havets luner. En køretur der er overstået på under 30 sekunder i bil. Som i et gigantisk timeglas, presses vandet op i maksimal hastighed lige under broens midte, hvor to 15-meter lange ”stakitter” af solidt træ er boltet på bropillerne for at guide vildfarne både.
Færingerne med kendskab til sundet taler om hastigheder op mod 16 km/t. De overdriver ikke, skulle vi erfare. En teknik-session her, har været på ønskelisten lige siden turleder-teamets første kajaktur Færøerne rundt i 2008. Flere rekognosceringsture fra land har bekræftet at der er gode muligheder for at komme i land både på opstrøms- og nedstrøms side.
Strømmen langs bredden flyder så langsomt, at der kan roes opstrøms, endda med mulighed for pauser bag små fremspring og sten i vandet. Vi kigger altså på en nærmest perfekt legeplads for kajakroere der vil skærpe færdighederne i strømmende vand, uden det åbne havs bølger og utilgængelige kystlinje. Hvor man kan sidde i græsset på stranden og kigge på kammeraterne der giver den gas på vandet.
Og det var lige netop hvad vi fik: I solskin satte vi kajakkerne på vandet ved 10-tiden. Opdelt i små teams der blev vejledt af hver sin turleder eller for de mest erfarne, ud på egen hånd. Fra overkommelig strøm ved bredden, kunne vi søge gradvist ud til den brusende, massive saltvandsflod midt mellem bropillerne, hvor strømmen ved halv-tolv-tiden sendte kajakkerne afsted med omkring 14 km/t. Et forkert tag her, resulterede i mange meter der skulle genvindes, så her blev der stillet krav til præcision og effektiv teknik - med kontakt afregning.
Nogle hundrede meter opstrøms fra broen, flød strømmen mere jævnt og langsommere, og der blev arbejdet med færgning på tværs. Hen over starten af eftermiddagstimerne aftog strømmen, og de mere dæmpede strømforhold inspirerede til at bytte kajakker og pagajer rundt, så folk her også fik læringen af at prøve nyt udstyr, og mærke efter hvad de små forskelle i kajakdesigns gør ved håndteringen af kajakkerne.
Vi spændte de sidste stropper på traileren og debriefede dagen på vandet, netop som vi kunne se strømskiftet passere. Lydløst og roligt var den næste tidevandsperiode startet, og vores tur fortsatte. Aftenen blev brugt på et gen-visit med Gjógv, denne gang på land til færøsk musik, delikatesser og god mad og en smagsprøve på færøske kædedanse. Helt mætte både i maver og sind, tog vi en spadseretur i aftensolen, før vi atter kørte i retur til Tórshavn, over fjeldet i skumringen. Vi er nu kun en nats søvn fra ugens allersidste tur, som Vibeke, Maja, Einar og Henrik står for planlægning og turledelse på.
Som slutning på en lang og travl dag, nåede de fire at tjekke vejr og tidevand, og ud fra det, komme op med nogle tur-forslag som skal gennemarbejdes og udvælges over morgenkaffen!
