Flekkerøy August 2024

Flekkerøy i Norge er en overdådig buffet for havkajakroere med hang til udfordringer på klippekyst og bølger. Her kan du mærke den helt særlige duft af salt og jod hvor Skagerraks bølger rammer klipperne med fuld kraft - kaste dig ud i de brusende bølger og give din turmakker et highfive efter en vellykket dag på vandet. 

Her i august var endnu et hold afsted på tur, baseret på træningsforløbet hjemmefra som giver forberedelse og erfaringer med det enkle friluftsliv i kajak. Og det fik vi brug for, med 3 dage der bar præg af vind, sol, regnbyger og god stemning på holdet. Med udgangspunkt i en lille hyggelig lejrplads og bølgespots lige rundt om hjørnet var der lagt op til timevis af god træning. Her kan der virkelig steppes op af stigen i sværhedsgrad og flyttes grænser. Her giver alt det trænede og indlærte mening i en sammenhæng. Og her er der plads til at lære nye ting, ændre og optimere på teknikkerne og grejet. 

Resultatet er at grænserne og komfortzonen bliver rykket og vi får ny indsigt om kajakroning og sikkerhed i bølger. Gruppen vender hjem med fornyet energi og er klar på det næste kajakeventyr. 


Læs deltagernes kommentarer

OnAdventure's tur til Norge er beregnet til dem som er til rock and roll i en kajak. Meget rock, med mulighed for masser af leje og store naturoplevelser. Og roll, hvor du virkelig får sat dine kajakfærdigheder på spil. Alt sammen ledet af en vanvittig dygtig instruktør, som mestrer en blød start og en stejl læringskurve. Pak det sammen med hygge med dygtige deltagere som er lige så kajakglade som du selv er, og så har du den perfekt opskrift til en fantastisk oplevelse.

-Philip


Stor tak til hele holdt for en fantastisk tur - we'll be back!