Når det kribler i maven
Når det kribler i maven, har vi fat i noget spændende
Søndag 12. marts gav vi kajakdrømmene luft under vingerne på Holbæk fjord, med en dagstur og workshop for Kajakenergi-medlemmer.
Det var en en stor fornøjelse at opleve deltagerne give drømmen forskellige udtryk, fra logiske tanker og ord, til mindmaps, målsætning, bevægelser i kajakken, til lyd, smag og billeder.
I små grupper, afsted ud over Holbæk Fjord til kreative oplevelser og gode snakke!
Spisepause og tid til at grave et lag dybere i kajakdrømmens udtryk. Snakken gik livligt i 3-personers grupper.
Drømme bliver stærkere når vi oplever dem med alle sanser, og nu er det tid at fortsætte - fra drøm til virkelighed:
- Hvad er det næste skridt du kan tage?
- Hvordan kan Kajakenergi være en del af rejsen?
- Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at gå fra drøm til virkelighed?
På vejen hjem til Glyngøre sidder jeg på færgen fra Odden til Aarhus og ser ud over Kattegat.
De første snefnug falder. Det kribler i maven!
Tak for en god dag på vandet i Holbæk!