Hvordan langtur og IPP3 træning hænger sammen

Tekst og foto af Martin Kaas, deltager på OnAdventures IPP3 Mastermind Forløb i sommeren 2021.

Indledning

Oktober - det regner udenfor, og sommeren synes langt væk. Jeg drømmer mig på tur i billederne fra 7 dage i kajak tilbage i august i år.

Midt i IPP3-mastermind forløbet ville jeg afprøve de øvede færdigheder. Kunne jeg reelt lave avancerede ro- og styretag efter flere lange dage i kajakken? Jeg ville også ud og afprøve mit udstyr og de strategier, som indtil videre blot havde været tanker. 

IPP3 træningen var fortrinsvist foregået i beskyttet vand i Vejle fjord, og træningssessionerne var et par timer lange. Jeg var nysgerrig på, om det indlærte hang ved, og jeg ville gerne ud og finde grænser for at blive endnu bedre til IPP3 pensummet. 

Jeg planlagde en tur i kajak fra Vejle til det Sydfynske øhav. Det var ikke besluttet om jeg ville ro tilbage, eller hentes i det sydfynske, for jeg havde ingen erfaring med, hvor langt jeg kunne ro i løbet af en hel dag under forskellige vejrtyper. Der var så mange ubekendte, at jeg blot lavede en løs plan om at turen skulle indbefatte mindst 6 overnatninger. Det satte rammen for hvilket udstyr og proviant der skulle have med. 

Inden afgang blev IPP3 pensum gennemgået. Det blev noterede hvilke færdigheder jeg VILLE afprøve, og hvilke færdigheder der var et ønske at afprøve. Resten afhang af vind og vejr.

Udstyr: Min smartphone lå på bunden af Vejle Fjord, efter at jeg mistede den under IPP3 træningen. Derfor blev turen Low Tech. Jeg medbragte barometer, vindmåler,  Nokia “dump phone” til 170,- kr, og en simpel GPS. Data om vejr og distance er udelukkende målt med det udstyr, medmindre andet er nævnt. Alle fotos er taget med Sony A6000.

I en influencer-tid med betalt indhold og skjulte reklamer, er det på sin plads at nævne, at jeg har skrevet indlægget uden nogen form for betaling eller gratis service/ydelser. Indlægget blev til som en tak til Tue for det store arbejde han lagde i IPP3-mastermind forløbet, således vi kursister blev den bedst mulige udgave af os selv i kajak roning. Som en sidegevinst ønsker jeg at indlægget er med til at inspirere dig til længere kajakture. Oplevelserne venter på dig!

Dag 1: Vejle til Brejning

8. August 2021

Rute: Vejle --> Brejning, ca. 1500 m syd for havnen
Vejr: 1005 hPa,  5 m/s V, regn.
Tid/Distance: 2 timer / 12 km

Træningstema: pakke kajak til flere dage, få kajak søsat ved egen hjælp, kendskab til lastet kajak i vand

Så var turen i gang. Jeg levede drømmen. Som ønsket blev kajakken pakket i tørvejr og søsat i regnvejr fra KKVÅ (Kano- og Kajakklubben Vejle Å).

Kajakken var tung at løfte i vandet. På vandet skulle jeg vende mig til en ny følelse af at kante kajakken, og til at drive den fremad. Vægten kunne mærkes. Det var ikke et problem, blot anderledes - lidt mere langsommelig reaktion ved mine påvirkninger. Det var svært af finde den rette skeg justering. 

Lejrpladsen ved markeret på www.udinaturen.dk var uegnet for kajakroere, for den var langt fra stranden og vejen dertil var en smal mudret sti gennem høje siv.  I stedet blev det til “Stealth Camp” på stranden.

Dag 2: Brejning til Fænø Kalv

8. august 2021

Rute: Brejning - Treldenæs - Strib - Middelfart - Fænø Kalv
Vejr: 3 årstider på 1 dag. 6 - 8 m/s fra syd, ca. 40 cm høje bølger ved Trelde Næs
Tid/Distance: 8 timer / 36 km

Træningstema: i lastet kajak - bagror, kant og fejetag.

Efter første nat i telt føltes turen endelig sådan rigtig i gang. Efter en smuk start i solskin slog vejret om ved Trelde Næs. 

Lige inden jeg rundede Trelde Næs for at følge kysten mod syd, mødte jeg 2 kajakroere som var gået i land. De kiggede måbende på mig, for de havde nok set vejret på sydsiden af pynten. Jeg var ikke kendt i området og gestikulerede i bedste “smile and wave” stil. 

Det føltes som et totalt sceneskifte at runde pynten. Store rullende bølger med skumsprøjt, uroligt vand pga. en nordgående vind mod sydgående strøm. I planlægningsfasen have  jeg, med data fra FCOO,  udregnet at runde stedet når strømmen var sydgående. Det skulle give en god fart! Dog havde jeg ikke medregnet modgående vind og hvordan bølger ville arte sig. Nu blev jeg en erfaring rigere!

Vejret var præcist som jeg ønskede. Formålet med turen var at afprøve IPP3 færdigheder og personlige grænser. De blev afprøvet her. En mental note om at komme igen ved lignende vejr, for at træne i bølger og strøm, blev noteret.

Høje bølger dækkede kajakken fra stævnen op til min talje. Jeg valgte at ro tæt på land selvom at surfzonen var det sværeste sted at være. Jeg ville være sikker på at kunne afbryde når jeg ville, så en kæntring ikke risikerede at udløse en redningsaktion, hvis nogen så mig ligge i vandet langt ude i Lillebælt.

Allerede inden turen havde jeg besluttet, at uanset situationen, så måtte mit helte-ego ikke føre til, at jeg bragte mig selv i nød hvor det kunne være undgået. Jeg havde også besluttet, at jeg ikke måtte risikere at ende i en situation, hvor andre troede at jeg var i nød, også selvom jeg følte mig fuld kontrol.

Ved Fredericia gik jeg i land ved Damernes Roklub. Der var absolut ingen damer at se på denne blæsende og regnfulde dag, og jeg overvejede mine muligheder for at krydse lillebælt. Pludselig opstod en opklaring i vejret, vinden lagde sig, og solen kom frem. Jeg fik skubbet kajakken hurtigt fra land hurtigt, og roede noget der kunne have været en OL-tid tværs over Lillebælt - stik syd mod Strib Fyr.

Lige efter Strib Fyr trak skyer ind over området. Regn og blæst kom, og blev afløst af skybrud da jeg roede under den gamle Lillebæltsbro.

Følelsen af at sidde i kajakken med en vandtæt rojakke og en hat af model “Sydvest” imens regnen væltede ned og trommede på kajakken var fantastisk. Bogstaveligt talt stod himmel og hav i et, men det gjorde ikke noget, for jeg sad lunt og godt. Inde på land løb turister i skjul for vejret. De havde duggede briller og gennemblødte skjorter og shorts. Deres hvide sokker i sandalerne var blevet helt mørke af vand og mudder.

Efter regn kommer sol - jeg roede ind til Fænø Kalv i en smuk sommeraften imens 3 marsvin fiskede i vandet ca. 30 meter fra kajakken. Det var som taget ud af en foto-kalender for kajakroere.

Fænø Kalv var en finurlig lille ø. Lettere omtumlet af vejret fik jeg rejst teltet på rekordtid, for alt andet lige var det bedre at få pakket ud inden regnen kom igen. Den kom dog ikke igen. 
 
Aftenen blev nydt i teltet til lyden af insekternes summen i græsset, og synet af glade lystsejlere som med lydløse både gled forbi stranden hvor jeg lå.

Nu var jeg på tur. En drøm var gået i opfyldelse. Jeg levede drømmen. Jeg var i gang.

Dag 3: Fænø Kalv til Sønderby Klint

10. August 2021

Rute: Fænø Kalv - Fænø - Fyn, fulgte kysten dog med kryds
Vejr: Blæst og regn, opklaring de sidste 3 timer
Tid/Distance: 10 timer / 42 km

Træningstema:  Pause strategi på vand og i land, samt kunsten at ro i timevis.

Tunge skyder hang over lillebælt imens jeg pakkede teltet ned i kajakken. Jeg havde sovet som en baby på min egen lille ø - Fænø Kalv - var fantastisk sted. 

Strømmen skabte flotte hvirvler i vandet og jeg færgede tværs over lillebælt til Fænø for herefter at ro i sydlig retning. 

Det blæste ca. 5 m/s fra sydøst og i modsø kunne jeg øve dagens tema: Pauser på vandet, og pauser med landgang og isætning. Jeg ville udforske tidsforbrug og hvad der var praktisk muligt.

Min simple plan var  at ro i 50 minutter efterfulgt af 10 minutters pause. Det var nemt at styre på et armbåndsur uden stopur.  Hver 3. Pause gik jeg i land. De andre pauser roede jeg op i vinden og sænkede kajakkens skeg helt og lå ude i bølgerne og hvilede arme og krop, imens vand og mad blev indtaget. 

På vandreture havde pause strategien 50/10 virket godt. På vandet oplevede jeg det anderledes, for vinden havde en stor betydning for, om det reelt var muligt at spise i en pause, uden at drive for langt fra kursen eller få vand i kajakken og maden. Nogle steder gav det mening at ro i lidt længere tid for at komme lidt i læ, så kajakken ikke blev skubbet ind mod land. 

Kysten langs Vestfyn ned mod området omkring Wedellsborg var betagende, for den var øde, og naturen varierende. Undervejs opdagede jeg mulige teltpladser, og de blev markeret som et waypoint på GPS’en. Man kunne aldrig vide hvornår man fik brug for en teltplads.

Jeg roede inden om Bogø, herinde var bølgerne større end jeg havde regnet med. I Assens Havn lagde jeg til ved slæbestedet. Der skulle tankes vand til de næste par dage. Rampen ved slæbestedet var grøn af alger og jeg tænkte på en beretning om en kajakroer i Skotland, hvor han gled på en lignende rampe lige inden starten på sin tur rundt om Skye. Han gled og slog sig forfærdeligt.

Ud af kajakken og op på havneområdet hvor antallet af parkerede autocampere var overvældende. Det måtte virkelig være moderne at holde ferie i de der hvide “fuglekasser”. 

Kajakken lastet med 12 nye liter vand blev den langsomt skubbet ud mod vandet igen. Algerne på rampen føltes som sæbe. Det sortnede...jeg kom til mig selv med en rungende smerte i baghovedet og på den ene albue. 

Jeg var faldet lige så lang som jeg var og landet på ryggen. Det snurrede i fingrene. Lettere konfus kom jeg op på knæ og prøvede at få et overblik .. stadig pagajen i hånden - tjek, kajakken ved min side - tjek. 

Oppe på kajen fra den nærmeste autocamper havde 4 “velnærede” danskere forsamlet sig og stod og gloede ned på mig i en afstand af ca. 5 meter. Jeg kiggede tilbage og var forundret over at de var helt stumme. Ingen tilbød at hjælpe. Fair nok - det var de vel heller ikke forpligtet . 

Tavsheden blev brudt da jeg sagde: “godt der ikke skete mere”. En af dem svarede: “skete der noget?” (Om der gjorde !?!)
 “Der kom ikke vand i kajakken, så alt er godt” svarede jeg i trods over at de ikke tilbød deres hjælp. De mumlede til hinanden, og gik ind i den hvide fuglekasse igen.

Krumrygget og med snurren i fingrene, kravlede jeg ombord i kajakken og lagde fra land. “Hvad sker der for os danskere, når vi er så bange for at tilbyde hjælp” tænkte jeg, og rystede på hovedet over dem. 

Fri af havnen kunne jeg mærke at kroppen var stiv efter en hel dag i modsø med mindst 5 m/s vind. Vejret klarede op, og aftens flotte sollys lagde Torø i smukke farver. Rundt om Torø sydvestlige pynt var et rev med sten ud i vandet, og kystsikring længere mod øst. Langs kysten rullede bølgerne ind med en brusende lyd. Bølgerne havde ikke længere hvide toppe.

Klokken var ca. 19 og kroppen var udkørt  i en grad at det var besværligt at kante kajakken. Det var fedt at prøve, for dagens overordnede mål var at prøve at ro så langt at jeg ikke kunne ro længere. 

Jeg fik øje på den udpegede teltplads, og til min forfærdelse, flere parkerede autocampere, biler og et rødt party-telt. Det var ikke til at fatte! 

Mit hoved skreg på at få ro og kroppen bad om at ligge fladt ned. Med langsomme rotag bevægede jeg kajakken tættere på, som når man sniger sig ind på et dyr. 

Pludselig hørtes høje stemmer. Fem nøgne mænd med viftende arme og dinglende kønsdele løb ud i vandet og hilste velkommen. Jeg hang ude i bølgerne ca. 50 m fra kysten i sikker afstand, og kunne ikke tro mine øjne. Håbløsheden var lige ved at få fat i mig, for kroppen havde brug for pause. På en eller anden måde begyndte armene at ro af sig selv og jeg fulgte kysten længere mod øst. 

En halv time senere  var teltet rejst på et perfekt sted til Stealth Camp ved Sønderby Klint. Solnedgangen var betagende. Stolt og glad kravlede jeg ind i teltet og fik tændt op til aftensmad. 

Dagens navigering var foregået efter kort i målestok 1:200.000. På Kajakenergi havde jeg haft stor gavn af video-temaet om at lave kort selv ved hjælp af QGIS, for herefter at printe kortene ud på papir. Jeg havde ikke brug for mindre målestok, for navigeringen var simpel i dette område af Danmark.

Dag 4: Sønderby Klint til Avernakø

11. august 2021

Rute: Østlig retning mod Agernæs, overværing, Helnæs øst side, Horneland, Lyø, Avernakø.
Vejr 5 m/s SSV, blå himmel
Tid/Distance: 9 timer / 45 km

Træningstema: Overbæring, samt kryds i dagslys.

Rundt om Sønderby Klint fulgte en rovfugl kajakken fra oven. Den svævede adræt og med næsten ingen vingeslag. Jeg følte mig på samme måde, ved at kajakken gled roligt gennem vandet.

Ved Agernæs havn havde jeg planlagt at gennemføre en overbæring. Det var egentlig ikke nødvendigt, for vejret var godt og jeg kunne ro langs vestlig side af Helnæs og krydse til Horne Land. Alligevel gennemførtes overbæringen for at opnå erfaringer i tidsforbrug og praktik. En sidegevinst var muligheden for at opleve østsiden af Helnæs og de små øer i det farvand.
 
Tiden fløj af sted med den overbæring. Virkelig en erfaring rigere! Det var en tidsrøver af rang fordi flere “jeg skal lige” situationer opstod. Men hyggeligt var det. Der var kun små bølgetoppe på østsiden af Helnæs, og sammenlignet med de foregående dage føltes det som havblik. Imponerende sejlbåde lå for svaj i læ af Helnæs. Deres hvide skrog stod i flot kontrast til den tæt bevoksede kyst.

Vandet mellem Helnæs og Horne Land var uforudsigeligt. Pyramideformede bølger rejste sig, og vandet blev ikke mere roligt af dønningerne fra færgen som forlod Bøjden havn. Fuld koncentration! Her ville jeg ikke kæntre, for vind og bølger stod i perfekt retning i forhold til at blive kanaliseret gennem den smalle åbning mellem Helnæs og Horne Land. 

Fuld fart frem! Kursen var direkte mod havnen, og den hilste velkommen med sine refleksbølger - en erfaring rigere! Undgå refleksbølger hvis muligt.

Længere mod sydvest lå nogle kajakroere ca. 100 m fra land fri af bølgerne.  De havde en god kurs. I god afstand fulgte jeg dem indtil de gik ind under land ved skrænterne på sydsiden af Horne Land. Jeg lagde en kurs mod Lyø og prøvede at vurdere hvad der måtte være sejlrenden for lystsejlerne, så jeg kunne passere uden at være i vejen.

Vinden tog til og solen varmede dejligt på overkroppen. Arme og t-shirt havde flotte aftegninger af salt fra bølgeskum .. “jo jo, jeg var i sandhed en mand af havet!” Selvtilliden var høj, og det var belejligt på en dag med længere kryds. 

På Lyø gik jeg i land og strakte ben, kiggede kort, og i horisonten fandt jeg  et punkt på Avernakø som skulle være pejlemærke, for at kom fri af færgernes sejlrende øst-vestlige sejlrende. 

Vinden var vendt og blæste i østlig retning. Medsø og vind gav en god fart under overfarten, og endelig noget vand som min kajak var skabt til: Bølger og medsø!

Timingen for at ramme en følge og få udnyttet bølgen til fart - en slags mini surf - ramte jeg ikke. Prøvede igen og igen, men at accelerere den lastede kajak op hurtigt, var svært. Jeg prøvede i mere end en time, men der skete ikke rigtig noget. God underholdning var det dog.

Pludselig blev kajakken løft op bagfra  og accelererede. Mere fart, mere fart. Jeg kiggede fremefter skråt ned ad, og havde følelsen af at sidde på et godstog der kom op i fart. Det gik stærkt. Ud af øjenkrogen skimtede jeg besætningen på en lystsejler. De havde rejst sig og tog sig til hovedet og kiggede på hvad der måtte have lignet et dumdristigt cirkusnummer ca. 200 m fra land. 

“Lystsejleren forstår sig ikke på kajakker” nåede jeg lige at tænke.  Kajakken begyndte at svinge til den ene side. “STØTTETAG!, STØTTETAG!!!" Forbløffet over at støttetagene virkede, roede jeg tæt ind under land og i langsomt tempo styrbord om Avernakø østlig ende. Ved Korshavn fandtes en fin teltplads ca. 100 m fra vandkanten.

Dag 5: Avernakø til Helnæs

12. august 2021

Rute: Avernakø-Store Svelmø-Bjørnø-Horne land-Helnæs
Vejr 1018 hPa, 3 m/s SØ, 27 C
Tid/distance: 8 timer / 34 km

Træningstema: længere kryds i mørke, natroning, landing i mørke, finde teltplads i mørke.

Ud på eftermiddagen satte jeg kurs mod vest med et mål om at nå Horne Land (Fyn) ved solnedgang. Herefter krydse over til Helnæs i mørke. Vejret var 10 ud af 10 på For-Fedt-Skalaen og min største bekymring var at undgå at blive solbrændt. Vind og bølger førte kajakken i vestlig retning, og jeg betragtede det skiftende landskab. 

Det var et kærkommen gensyn med klinterne ved Horne Land, for de imponerede med deres vildskab, og ufremkommelighed. Nærmest med perfekt timing nåede jeg “Knæet” ved Horne Land, og i solnedgangen gled Bøjden-Fynshav færgen forbi. Så skulle der padles! For den færge kunne losse og læsse på rekordtid, og jeg ville nå over sejlrenden inden den evt. kom tilbage. Selvom kajakken havde lys på,  forventede jeg ikke at besætningen ville se mig, for de formentlig ikke spejde efter en kajak på dette tidspunkt.

Halvvejs ude på vandet lettede skyerne, og den smukkeste stjernehimmel viste sig. Havet var kun oplyst af skæret fra Helnæs fyr og stjernehimlen. 

Jeg navigerede efter en kompaskurs der var sat midt i silhuetten af Helnæs. Som mørket skred frem roede jeg blot direkte mod midten af det jeg kunne se, og kiggede ikke på kompasset. Dette var den korteste distance over. Ved dette kryds og ved alle øvrige, bar jeg en nødflare som signalmiddel, og et træktov der kunne hægtes i kajakken, så jeg ikke blev skilt fra den. Krydsningen foregik roligt, sikkert, og uden dramatik.

Jeg nåede Helnæs Kyst der rejste sig med klinter og tæt bevoksning. Langs kysten opstod et minefelt af store sten som kun skimtedes ved den tykke tangbevoksning der svajede i vandoverfladen. I zigzag gled kajakken langsomt ind og ud mellem stenene, imens jeg kiggede efter gode steder til Stealth Camp. Pludselig ret foran kajakken var en stor sten … “Kig-kant-initiering-forror!”  det virkede! Kajakken svingede skarpt ud med bagenden imens jeg fortsatte fremefter nærmest vinkelret på den oprindelige kurs. ENDELIG lykkedes et solidt udført forror. Endelig  en situation hvor forror - for mig - gav mening.

Det begyndte at blæse omkring Helnæs Fyr. Bølgerne slog ind mod kystbeskyttelsens store sten. Helt uventet var det ikke muligt at gå sikkert i land her når det var mørkt og jeg var alene. Der var stejlt, og store våde sten gjorde landingen alt andet end sikker.

I løbet af den følgende time var jeg i land flere gange for at finde en egnet plads til Stealth Camp. Det foregik med landing i lyset af pandelygten, så helt op på land og gå rundt for at mærke om jeg sank i til anklerne - en meget god indikator for, om underlagt ville gøre inderteltet til et vandfyldt badekar i løbet af natten. Til sidst lykkedes det.

Dag 6: Helnæs til Wedellsborg

13. august 2021

Rute: Helnæs, Sønderby Klint, Torø, Assens, Wedellsborg
Vejr: 
kl. 1000  - 1016 hPa, 5 m/s S, 27 C
kl. 1500 - 1015 hPa, 7 m/s SV, 23 C
kl. 1730 - 1014 hPa, 10 m/s SV, 23 C
Tid/distance: 6 timer / 28 km

Træningstema: Manøvrering i vind og bølger.

Slog øjnene op til lyden af bølgerne der slog ind mod kysten. Solen varmede teltet...hurtigt ud og lægge ting til tørre. En rutine havde indsneget sig, hvor jeg sørgede for at teltet blev placeret så morgensolen kunne tørre yderteltet mest muligt. Det betød at jeg kunne pakke det ned tørt. Desuden skyndte jeg mig ud og lægge ting til tørre i solen.
Erfaring: Få styr på fugtigheden! Det er afgørende for bekvemmeligheden i et maritimt miljø.

Varm havregrød og kaffe blev nydt siddende på liggeunderlaget ved vandkanten. Der var lidt vind, og jeg var spændt på hvordan dagen ville udspille sig. Når jeg roede kystnært, var den eneste valide vejrudsigt, den som kunne mærkes ved at række armen ud af teltet. Hvordan vejret ville blive resten af dagen betød ikke så meget for selve turen, for i hårdt vejr var nødplanen at gå i land og vente på opklaring.  

Jeg sigtede efter at ro helt til Fænø Kalv og overnatte. Det ville blive en længere dagstur på ca. 10 - 12 timer.. Skuldre og albuer var lidt ømme af de mange dages roning, men det føltes ikke kritisk. 

Ude i kajakken blæsten vinden op i løbet af en time. Det begyndte at være udfordrende at ro, for vind og bølger ramte kajakken fra “kl. 7”. Jeg justerede med kant og styretag hver 2. Eller 3. rotag. Det var belastende, men fedt at prøve.

Kajakkens skeg blev justeret, men lige lidt hjalp det. Ved Agernæs havn skiftede jeg kurs mod vestlig retning. Vind og bølger ramte nu kajakken fra ret bagbord og det var lettere at forholde sig til. Det blæste kraftigt, og jeg gik i land efter et par timer på vandet.

Inde på stranden lå en død sæl som var i tydelig forrådnelse. Endnu værre var det at se hvordan fluerne havde kastet sig frådende over kadaveret. Det så uværdigt ud, så jeg brugte mere end en time på at finde et bjerg hvide sten i ca. samme størrelse, og begravede sælen ved at dække den helt til. Tiden fløj af sted, men hvad gjorde det når man var på tur?

Lufttrykket faldt og vinden tog til. Sidevinden og bølgerne pressede kajakken mod land, og jeg roede i zig-zag for at udnytte bølgerne. Det havde været muligt at ro længere ud, men jeg ville gerne se lidt af landskabet og holdt mig ca. 50 m fra kysten.  

Langs sydsiden af Torø roede jeg i mærkbar sidesø. Skumsprøjt i ansigtet. Kajakkens smukke stevn, som nægtede at lade sig dykke under bølgerne. Her kom min Arrow Play kajak virkelig til sin ret. Den placerede sig hele tiden rigtigt i bølgerne, og fordi vandlinjen ikke var længere, kunne jeg med få styretag manøvrere kajakken til små kryds uden at miste nævneværdig fart. 

Torø sydvestlige spids var prydet med store sten.  Jeg prøvede at holde fri af stenene som bølgerne brækkede over, og lagde en kurs stik vest indtil jeg var ca. 25 m fra sten og strand. 

Kurs ændret med 90 grader til styrbord og så kom der ellers fart i kajakken ved at surfe af sted. Succes - Jeg surfede med en lastet kajak! 

Støttetag, kant, og bagror fik mig sikkert forbi, og jeg landede på læsiden af Torø for at betragte den sektion der netop var padlet. Stolt - det var jeg! Det føltes godt at stoppe op og træde ud af kajakken for at gå op på stranden og gennemleve hele oplevelsen igen til lands. 

Ude i kajakken igen havde vinden taget til. Det blæste ca. 8  m/s fra sydvest, og med bølger som havde bevæget sig mange kilometer fra syd, fløj jeg forbi Assens og videre i nordlig retning. Vinden skiftede retning hurtigt og nu havde jeg vind og bølger ind fra “kl. 8” Det var svært at lave tilpas kant og styretag, for min krop var belastet af flere dages roning, og den teknisk svære sektion ved Torø.

Jeg fik fornemmelsen af at være lidt ude af kontrol. For at få et overblik, roede jeg ind til  land. I brændingen blev jeg nærmest skyllet op på land, da en bølge fyldte cockpittet lige da mit sprayskirt blev taget af for at stige ud. Kajak og jeg rullede rundt. A lá Robinson Crusoe kravlede jeg i land på alle fire. Situationen var morsom og gav et godt grin.

Vinden måltes til 9 m/s og jeg kravlede i ly i mit nødshelter for at afvente vinden løje af i løbet af en times tid. 

Cirka en time senere, og med en kold og stiv krop, droppede jeg at vente længere, for vinden var tage til i styrke. Jeg prøvede min første sæl-start nogensinde. Den hvinende lyd af  kajakkens bund skære blive slebet på stenene skar helt ind i hjertet. “Så er kajakken ikke ny længere” tænkte jeg med et skævt smil på læben.

Bølgerne var, for mig, voldsomme, og på grænsen af hvad jeg havde færdigheder til at ro komfortabelt i. BANG! En bølge vækkede mig fra tankeflugt ved braget af at bølgen ramte kajakkens stevn fra siden. Støttetag - pyha, den klarede jeg. I det samme BANG! En ny bølge ramte, og jeg kæntrede.

Hængende med hovedet nedad under vandet,  lavede jeg et kort mental-chek: “alt ok - det er bare ligesom træning”. Pagajen blev placeret langs siden til et rul, så lår pres, og… Hoved og pagaj blev trukket hen over sandbunden og jeg kunne umuligt rulle. Imens jeg havde hængt på hovedet og taget mig god tid - som under træning - havde vind og bølger ført kajakken tættere på land og der var så lavt, at jeg ramte bunden.

Kontrolleret Wet Exit og i land. Det gav pludselig mening at øve Wet Exit under IPP3-træningen, for det føltes sikkert og naturligt i situationen. På stranden blev der gjort klar til sæl-start nr. 2 i kajak karrieren. Den gik også godt. Ude i bølgerne kunne jeg ikke få skeg ned, og jeg lavede en kontrolleret kæntring og drev sikkert i land. 

Småsten fra stranden havde fyldt skeg-boksen. Heldigvis kunne den korte snor i skegen bruges til at trække skeg fri af sten og ral efter nogle forsøg. Turens første nødreparation - ny erfaring!

Det havde været en begivenhedsrig eftermiddag, og jeg vurderede at det ikke var forsvarligt at padle helt til Fænø Kalv, for jeg ville ikke ende med at kæntre blive årsag til en SAR operation.

Et par kilometer længere mod nordvest havde jeg bemærket en mulig teltplads, da området blev passeret nogle dage forinden. Det blev mit mål. Frem og etablere lejr, få varmt mad i en varm sovepose, og genopbygge ressourcerne. 

Kajakken blev trukket  efter mig imens jeg vandrede i vand til knæene. Ved teltpladsen kom jeg bogstaveligt talt gående op af havet. Strandgæster der var kørt dertil for at se bølgerne og blæsevejret stod måbende og kiggede pål, at jeg fik ordnet de ting som havkajakroerne nu engang gør når de lander på en strand for at slå lejr. 
- Kajak sikkert på land - check
- Telt ud af kajak, telt op og forankres - check 
- Tømme kajak ud i Ikea-poserne, flytte poserne 25 m op til teltet - check 
- Flytte kajak op til teltet - check.

I soveposen og med varm tomatsuppe i koppen, var det som om kroppen pludselig gav slip. Dagens begivenheder kørte forbi øjnene og jeg mærkede at det havde været mere voldsomt end jeg havde oplevet det i situationerne.

Selvom dagens mål - Fænø Kalv - ikke blev nået, og der var udsigt til at vejret blev værre, oplevedes det som en succes, at jeg havde hele tiden havde været på den rigtige side af den knivsæg der adskilte mod og dumdristighed. Det var en varm og solid følelse af succes at have afprøvet manøvrering, start og landing, i så hårdt vejr. 

Glad, tilfreds, og træt. Vinden ruskede i teltet og søvnen overtog.

Dag 7: Wedellsborg og turens afslutning

14. august 2021

Rute: Wedellsborg
Vejr: 1014 hPa, 10 m/s SV, 21 C
Tid/distance: 10 min / 100 m

Træningstema: Risikovurdering og Manøvrering i vind og bølger.

“Det blæser virkelig kraftigt” tænkte jeg, da vindmåleren viste 10 m/s SV. Erfaringen fra dagen før havde vist, at ca. 7 m/s  vind (og bølger), var grænsen for hvad jeg sikkert og roligt kunne ro i, hvor en lastet kajak skulle drives frem i 6+ timer. 

Jeg ringede hjem til basen (fruen) som oplyste vejrmeldingen fra DMI: ca. 10 m/s SV de følgende 24 - 30 timer. Trist til mode drøftede jeg med hende, at det var urealistisk at padle helt til Vejle i det vejr. Jeg ville afvente situationen og se om et mirakel ville opstå. Fruen var god til at lytte, og præcis den hjælp jeg havde brug for i situationen. 

Selvom humøret var lidt under middel, var hyggen i teltet på sit højeste. Jeg spiste chokolade og drak kaffe til maven skreg om nåde. Der blev skrevet dagbog, og noteret tanker og erfaringer fra hele turen. Især kajakkens skeg fik skældud i bogen. Løbende blev vejret vurderet. Barometret og vindmåleren var en uvurderlig hjælp og de viste, at jeg var tæt på at måtte afbryde turen.

“Kun den der ikke forsøger, fejler” tænkte jeg filosofisk - var helt høj på mit nye udtryk - og jeg pakkede kajakken og gjorde søklar.

Nye strandgæster fulgte med i spænding, da jeg gjorde klar i vandkanten. Sæl-start nr. 3 blev indledt efter en obligatorisk selfie. “Kun den der ikke forsøger, fejler” tænkte jeg igen.

Brændingen var en stor mundfuld. Jeg kæmpede med at komme ud. Det var direkte morsomt som kajakken blev skubbet ind mod land ved sidesø og 10 m/s vind. Inderst inde vidste jeg godt, at mit niveau i kajakroning ikke rækkede her, og en moden beslutning var at ro i land straks. Turen var ovre, og det var svært at erkende det og ro i land.

Oktober 2021

På en regnfuld dag i dag er jeg glad og tilfreds med turens afslutning. Lillebælt ligger der også i morgen, og jeg blev ikke genstand for en større redningsoperation. 

Hver eneste gang en Search And Rescue (SAR) operation bliver iværksat, sætter mennesker deres liv på spil for at redde andre mennesker. Selvom de er uddannet og udstyret til opgaven, indbefatter alle operationer en risiko. Desuden bruges en del af Danmarks samlede kapacitet. Netop den kapacitet kunne andre skibbrudne eller tilskadekomne have brug for. 

Primo oktober 2021 bestod jeg IPP3 prøven. Turen hjalp til at identificere hvilke færdigheder jeg skulle øve mere på, og hvilke færdigheder som kunne tåle mindre fokus. Jeg vil anbefale dig at indlægge træningstemaer i større eller mindre grad næste gang du er på tur. Det er en god udfordring og giver variation.

Martin Kaas.

Fakta om Martin Kaas

Far til fem. IPP3 havkajak roer. Førstehjælpsinstruktør.