Hvorfor Surfski - når jeg ror havkajak

Surfski byder på en minimalistisk tilgang og et design der er optimeret til at præstere rigtig godt i surf og medvindsroning på åbent vand.

 

Fra 15. April 2020, har Kajakenergi et helt tema dedikeret til Surfski.

Temaet giver dig en gennemgang af hvad surfskien kan og hvordan du kommer i gang med at ro surfski.

Har du set intro-videoen øverst på siden her? Ellers ta' et kig på den inden du læser videre!


Hvorfor Surfski - når jeg allerede ror en havkajak?

Surfskien er en specialiseret kajaktype, der giver nye muligheder på åbent vand.

Intensive træningspas, spændende downwind-oplevelser, og en tydelig fornemmelse af at udnytte energien i bølgerne. Surfski giver dig en smooth fornemmelse af acceleration, frihed og kontrol i bølger på åbent vand, som andre kajaktyper kun kommer i nærheden af.

Du arbejder dig ud til dagens start-sted. 10 km/t på fladt vand. Pulsen stiger. Du fanger en lille bølge, og 15 km/t er hurtigt nået. En bølge mere! Næsen nedad mod bølgedalen, farten stiger 20 km/t er inden for rækkevidde. Wingpagajens blad griber vandet solidt, og du trykker fra på fodsparket imens tåspidserne styrer surfskiens effektive ror.

Surfskien er sødygtig og redninger på den er ekstremt hurtige: Fald i vandet - kravl om bord og begynd at ro. Væk er problemerne med at pumpe cockpittet tørt, for surfskien har indbyggede dræn der tømmer den får vand. Væk er udfordringen med at montere spraydecks med kolde fingre.

Simpelt og minimalistisk, men du er til gengæld helt i nærkontakt med vind og vand, og pakpladsen til alt dit normale tur-grej, den er væk...så du bliver nødt til at forholde dig til backup-planer, sikkerhed og godt sømandsskab.

Lad mig sige med det samme, det er SJOVT at ro surfski.

Derfor skal du lære mere om det. Og derfor skal du gi' dig selv chancen for at prøve det.

Surfski 001.jpg

 

Er det svært at lære?

Ikke hvis du kommer i den rigtige surfski i forhold til din balance, og med den rigtige viden om hvad der er vigtigt at fokusere på for at holde styr på sikkerheden.

Måske har du allerede erfaringer med at surfe bølger i andre kajakker, og vil prøve mere af det, med større grad af kontrol og fart. De erfaringer er i høj grad overførbare til surfskien.

Vil du gerne over i en let kajak til motionsroning, hvor har bevægelsesfriheden og stadig kan klare en kæntring på åbent vand?

Så grib chancen for at prøve en surfski. Efter de første 100 kilometer med varieret træning, vil du med stor sandsynlighed føle dig hjemme og smile bredt!

 

Kajakenergi's tema om Surfski giver dig viden til at komme godt i gang:

  • Hvordan det føles at ro surfski, og hvad du skal prioritere når du vælger en surfski.
  • Fem centrale færdigheder der giver dig gode oplevelser på surfski.
  • Hvordan surfskien er opbygget.
  • Hvordan du styrker sikkerheden på surfski. 

Temaet er relevant for dig der allerede er i gang med at ro kajak, og vil ud på surfski-oplevelser.

 

Som medlem i Kajakenergi får du adgang til temaet om Surfski.

Og meget mere: Du får nemlig ALLE temaer der er udgivet i tidens løb, i et trygt online-fællesskab med instruktørkontakt:

Se her hvad Kajakenergi handler om, og bliv medlem »