Kajakenergi Vinterforsmag i Virksund
En vinter-weekend i Virksund for Kajakenergi Medlemmer.
Regndråber i hovedet. Gråvejr. Kolde fingre.
Og alligevel er jeg i højt humør!
Vi skal nørde teknik og fornemme den begyndende vinter, og fælles for alle deltagerne er at de er medlemmer i online-universet Kajakenergi. De vil med andre ord, udvikle sig til bedre kajakroere - på hver deres måde.
Det er glade smil og forventningsfulde deltagere til weekendens program der er mødt op.
Med klargjorte kajakker gennemgår vi programmet for de næste godt-og-vel 24 timer. Deltagergruppen brænder for at blive bedre kajakroere, og de har alle det til fælles, at de bruger Kajakenergi til det. Derfor bruger vi også tid på at gennemgå stikord til indholdet hentet direkte fra Kajakenergi's temasider. Her er der direkte brugbare ting at downloade til en træningstur - lige til at gå i gang med.
VHF-Radio og Natroning
Holdet organiseres som tre grupper til dagens første workshop om VHF-radioen. Vi gennemgår grejet, tjekker opkaldsprocedurer, planlægger en rotur og afsted det går. Nogle timer senere er vi samlet igen, men radiokontakten har været holdt adskillige gange i mellemtiden, og nu er det tid til at samle erfaringerne.
Senere på dagen, tager gruppen ud på rotur i mørket. Vi følges ad i tæt flok, ni deltagere - og stemmerne er godt i brug for at sikre gruppesammenholdet. Vi mærker på egen krop hvad natroning kræver, og vi omsætter de principper der vises i Kajakenergi-temaet, til helt håndgribelige erfaringer og oplevelser. Gruppen fungerer godt, der er trygge rammer, så vi slutter nat-turen af med redningsøvelser og rul i mørket. Der bliver flyttet grænser, men på en tryg måde som vækker begejstring.
En perfekt mulighed for tekniktræning
Søndag formiddag er programmet lagt efter deltagernes ønsker. Vi skal ud og øve os, reflektere og udveksle ideer og erfaring. Men da vi nærmer os Virksund-slusen indser vi at heldet er med os - vandet strømmer igennem dæmningens åbne porte, og foran os ligger den mest perfekte mulighed for at træne teknik i strømmende vand. Den chance må vi bare benytte os af, så vi får hurtigt sat rammerne med en række øvelser, hvor deltagerne kan starte på deres niveau og forbedre manøvreringen og kajakfornemmelsen i strømmende vand.
Derfra, over i en frokostpause, en fælles gennemgang af roteknik med Grønlands Åre, og så er det ud i grupperne og arbejde med deltagernes egne emner: En gruppe vælger instruktørrollen og forevisningskvalitet i teknikken som deres hovedfokus - en anden gruppe vil arbejde med sikkerhed og redninger. Som timerne går, klarer himlen op og det bliver tørvejr til vores fælles afslutning.
Tak til alle jer der deltog og var med til at gøre denne medlemstur til noget helt særligt!
Bliv en del af fællesskabet: Styrk din teknik i Kajakenergi »