Case Study: Fra nystartet kajakroer til brede smil i Vesterhavets bølger

Hennings udvikling til IPP3 - og videre til kajakinstruktør.

Jeg har fulgt Henning siden 2015, og her fortæller han sin historie om hvordan han med en kombination af kurser, træning med gode makkere og temaerne fra Kajakenergi, har rykket sig fra "grøn i kajak" til at sidde i vesterhavets bølger med et bredt smil. Læs med her, hvor Henning fortæller hvor startede det hele, og hvilken træning har han har benyttet sig af undervejs.

I gang med at etablere en bugsering - undervejs i IPP3-prøven.

Hvordan kom du i gang med at ro kajak?

Min bedre halvdel, Jane, og jeg blev i 2012 introduceret til kajak-roning via Jane’s søster og svoger, der roede havkajak i Thisted Ro- og Kajakklub. Hver gang vi var sammen fortalte de positive historier om at ro kajak. Vi var på tur med dem i Thisted og havde en rigtig god oplevelse. Senere på sommeren lejede vi kajakker på Silkeborg-søerne. Vi var solgt. Vi besluttede os for at melde os ind i en kajakklub i nærheden af hvor vi boede. Det blev så i Kano- og Kajakklubben Limfjorden i Nørresundby.

Vi vidste ikke meget om kajakker dengang, men vi fandt ud af, at for at blive medlem, så skulle man godkendes til tur-kajak (IPP2 Tur/kap). Der var en lille gruppe af havkajakker i klubben på det tidspunkt, men nu koncentrede vi os om at bestå adgangskravet til klubben. I 2014 var der nogle dygtige havkajakroere, der gerne ville vise os hvad en havkajak kunne og de havde lavet små hold, som man kunne melde sig på. Det gjorde vi og en ny verden åbnede sig for os. Tak til Lars Mikkelsen og John Andersen.

Du er uddannet IPP3’er nu, men hvordan startede det hele?

I maj 2015 fik jeg min egen glasfiber havkajak. En NDK Explorer. Den har været en del af mig siden. Det var ikke muligt at erhverve IPP2 Havkajak i klubben og det var jeg lidt træt af, fordi jeg havde læst at det var et krav at man havde det, hvis man på et tidspunkt ville melde sig til DGI’s Limfjords Challenge (en 3-dages tur rundt om Mors). Jeg er selv Thy-bo og synes det kunne være spændende at ro de 105 km rundt om øen. Det lykkedes så i 2016 😄

Jeg havde hørt at Tue igennem Aalborg Vandcenter udbød netop det kursus jeg efterspurgte, så jeg kontaktede ham i juli måned 2015. Han var positiv lige fra starten og han foreslog, at han kunne afholde et 3-timers workshop den 9. september, hvor han ville gennemgå pensum. Vi skulle så selv træne intensivt indtil prøveafholdelse den 30. september. Der blev godt nok trænet intensivt og igen med god hjælp fra “de gamle” i klubben. 
Det var med spænding vi nærmede os prøvedatoen. Vejrudsigten så ikke for godt ud og der var ingen tvivl om at vinden lå i den øvre ende af skalaen.

Jane og jeg var på holdet om mandagen og det andet hold skulle til prøve om torsdagen. Prøven varede i ca. to timer. Tue formåede at holde det hele i en afslappet atmosfære så nervøsitet var der ikke meget af. Vi bestod alle om mandagen og selv om det nok blæste lidt mere om torsdagen så bestod alle også den dag.

Og IPP3 - hvordan kom du i gang med det?

Oplevelsen i hele IPP2 forløbet havde været rigtig god, så allerede i starten af februar 2016 meldte jeg mig til IPP3-kursus - nu udbudt af Tue direkte hos OnAdventure. Kurset skulle starte med teori fredag aften d. 9. april og så praktik lørdag og søndag et eller andet sted på vandet. Det var afhængig af vejret. Det måtte ikke være vindstille. Vi var 3 fra klubben der var tilmeldt, og endelig oprandt dagen, hvor vi skulle i gang. Udstyret var købt og jeg var så klar.

Jeg havde store forventninger og det viste sig at de ville blive opfyldt til fulde. Jeg husker stadigvæk tilbage på, at specielt lørdag i Løkken var en hel fantastisk dag. Vi startede fredag aften med teori-delen i min klub. Her fik vi at vide at vi skulle møde lørdag kl. 9 ved molen i Løkken med alt grejet. Det var min første dag i kajak i Vesterhavets bølger/dønninger, så der var vist også lidt sommerfugle i maven.

Efter en kort velkomst med lidt sikkerhedsinstrukser var vi klar til at gå i kajakkerne. Vi startede med at lave selvredninger inde på den nordlige side af molen, hvor der var forholdsvis roligt vand, men med en udadgående strøm. Det var en lidt blandet oplevelse. Vi skulle hele tiden passe på at vores fine kajakker ikke ramte ind i molen. Efter disse redninger roede vi længere ud og væk fra molen. Her kunne vi så gentage selvredninger i halvanden til to meter høje dønninger.

Var det skræmmende? Nej overhovedet ikke. Jeg følte mig helt tryg under hele forløbet.

Jeg fandt så også ud af at jeg ikke kunne lave en cowboyredning under disse forhold. Derefter skulle der laves makkerredninger. Der var udfordringer i at komme i position. Agnes var meget tæt på at blive ramt af spidsen på min kajak. Vi havde heldigvis hjelme på, hvis uheldet var ude. Der blev foretaget bugseringer og udført mange af de andre øvelser som ligger i pensummet. En af opgaverne var redninger inde i brændingen. På et tidspunkt var der to mand i vandet og de skulle sammen med kajakkerne, som de holdt fast i, hurtig bugseres væk fra en tænkt fare. Der skulle virkelig lægges kræfter i for at få flyttet den ekvipage.

Næste dag skulle vi mødes i Hals kl. 9. Vi startede igen med lidt morgen-briefing og fik en lille snak om lørdagens begivenheder. Tue havde lagt en bane i havnen og så var det ellers bare med at komme i gang med de forskellige tekniske øvelser. Den fik hele armen og et par stykker fik set kajakken nedefra. Efter baglæns roning ved indsejlingen roede vi østpå. Målet var “salt & peber” hvor vi skulle vise, hvor langt vi var med vores rul, der jo er et krav til prøven. Jeg havde øvet i min nye tørdragt, så rullet var på plads.

Selvredninger ved Løkken - god læring i at prøve forskellige løsninger i et lidt mere krævende miljø: Her arbejder Henning med sin cowboyredning.

Efter kurset var slut, hvordan trænede du så frem mod prøven?

IPP3-prøven skulle afholdes i september, så i løbet af sommeren blev der øvet godt og grundigt sammen med de andre deltagere. Umiddelbart efter kurset meldte jeg mig til havkajakinstruktør 1 kursus og prøve - også ved OnAdventure. Kurset var i maj måned og foregik over 3 dage i Aalborg. Det var et meget lærerigt kursus, hvor vi blev undervist i at undervise. Vi holdt små oplæg for hinanden, hvor vi bl.a. skulle fortælle om kajakkens opbygning, pagajer, udstyr m.m..

Efterfølgende skulle vi på vandet, hvor vi skulle lave forskellige øvelser for “kursister”, bl.a. vandtilvænning og tekniske øvelser. Der var turledelse på programmet, hvor vi skiftes til at være turledere. Tue havde indbygget forskellige cases, så man skulle løse problemer på turen. En af deltagerne havde knækket pagajen, én væltede i kajakken og én kunne ikke styre kajakken og drev væk fra gruppen.

Vi fik gode tekniske tips i løbet af kurset, bl.a. om brug af finnen i med-, mod- og sidevind, trimning af kajakken, holde en bestemt kurs osv. Der blev evalueret under kurset, der samtidigt var en prøveafholdelse. I løbet af juni og de næste par måneder havde vi intro-kurser til havkajak i klubben. Her var der rig mulighed for at prøve nogle af de ting, der blev lært på instruktør-kurset. Vi var 3 fra klubben, der havde deltaget i kurset og sammen med 4-5 andre dygtige havkajakroere blev 24 nye havkajakroere introduceret til det at ro havkajak.

Hvordan oplevede du selve IPP3 prøven?

IPP3-prøven skulle afholdes fredag d. 9. september. Vi var 5 deltagere. Nikolaj Riis Josephsen var censor og Tue var kursusleder. Vi skulle mødes i Løkken kl. 09.30. Der var solskin 6-7 m/s, brænding og ca. 1,5 meter høje dønninger. Efter præsentationen gik vi på vandet. Eller rettere vi startede på stranden, hvor det var lidt vanskeligt at komme ud gennem brændingen. Jeg monterede sprayskirtet og valgte en “sælstart”, men lå kort efter på tværs og måtte starte forfra. Denne gang uden at montere skirtet og så bare ro vinkelret ud.

Det lykkedes, men pumpen måtte igang da jeg kom tilstrækkelig langt væk fra de brækkende bølger. Vi skulle foretage forskellige tekniske øvelser herunder ro i 8-taller. Det varede ikke længe før den første kursist lå i vandet. Kantning af kajakken var noget af en udfordring i det urolige vand. Der blev foretaget bugseringer, selvredninger, makkerredninger, sideforflytninger. På kurset havde jeg erfaret at det var svært at lave cowboyredninger og jeg havde derfor øvet mig i at lave re-entry og rul. Det lykkedes perfekt her til prøven. Man sparer en masser energi - også i forhold til paddle-float redning. Det sværeste var dog at få pumpet vand ud af kajakken bagefter. Jeg vidste at vi snart skulle i vandet igen, så der var nok 5 cm vand i bunden af kajakken, da jeg monterede overtrækket. Censor kom kort efter forbi og spurgte om kajakken var pumpet tør. Jeg svarede at det var vist fint. Jeg havde ikke lige regnet med at han selv ville mærke efter! 

Vi holdt frokostpause inde på stranden. Efter en kort pause blev vi alle udspurgt enkeltvis om navigation, signaturer på søkort, knob og færdsel i naturen. Jeg rodede lidt rundt i 2-cm kort, men ellers gik det vist fint. Da alle havde været igennem den teoretiske del blev udstyret i kajakkerne gået igennem. Vi skulle så igen ud i kajakkerne. Vi skulle starte med at ro parallelt med stranden i brændingen. Censor og kursuslederen ville gerne se om vi kunne håndtere lave støttetag! Det var spændende og rigtig god læring.

Vi var flere, der væltede og måtte kravle ud af kajakkerne på det forholdsvis lave vand. Det meste af tiden lykkedes det - heldigvis. De ville gerne se nogle flere makker-redninger, nu med andre makkere end dem vi havde før frokost. Et af kravene er at man kan lave et rul i kajakken. Det lykkedes vist for alle. Efter de sidste øvelser roede vi tilbage til udgangspunktet ved kiosken ved molen. Her skulle vi så evalueres enkeltvis. Den første fik at vide, at han ikke havde bestået. Det kom vist ikke som den store overraskelse for ham. Han havde ikke haft tid til at øve tilstrækkeligt op til prøven og tørdragten var blevet utæt under prøven. Resten af holdet bestod.

Samtidig med at du startede IPP3-forløbet, blev du medlem i Klub Kajakenergi. Hvordan har den beslutning påvirket din træning og udvikling ind til nu?

Jeg har brugt temaerne og materialet i Kajakenergi rigtig meget, specielt hvis jeg skulle indøve nye teknikker. Først ind og se på hjemmesiden, så øve ude på vandet. Fungerede det ikke så hjem og kig videoen igennem igen, så igen på vandet og tilrette indtil øvelsen er på plads. Det har været en stor hjælp og inspiration for mig i hele mit forløb. Alle der vil lidt mere end bare ro en hygge-tur i en kajak bør melde sig ind i Klub Kajakenergi. Der er så meget gennemarbejdet materiale, som er meget værdifuldt for dig, hvis du vil dygtiggøre dig indenfor kajak-teknik, sikkerhed, redninger, vejr, turplanlægning og meget mere.

Og tiden efter IPP3 - hvad har du arbejdet med der?

Efter IPP3-evalueringen fortalte en af deltagerne, at der var et instruktør 2 kursus i november. Der var ganske få pladser tilbage, så vi skulle nok være hurtige, hvis vi ville med. Jeg afviste forslaget. Jeg var slet ikke klar. Nu skulle det her lige bundfælde. Men det endte selvfølgelig med, at jeg sammen med tre andre prøvedeltagere meldte mig til kurset, der skulle afholdes d. 10., 11. og 12. november 2016. Instruktørerne var Tue og samme Nikolaj, som var censor på IPP3 prøven. Kurset blev afholdt som weekend-kursus i Marselisborg Lystbådehavn i Århus. Vi var 13 deltagere fra hele landet.

Fredag aften var der velkomst og kursets program blev præsenteret. Herefter var der teoretisk gennemgang af forskellige undervisningsformer, værktøjer, ansvar og sikkerhedsinstrukser. Lørdag skulle vi møde kl. 8 og efter en kort orientering var vi klar til at gå på vandet. Det var koldt om natten, så den første kajak i havnen fungerede som isbryder. Vi lagde ud med at skulle gå en teknikbane igennem. Vi blev delt op i to hold. Her skulle der være fokus på forevisningskvalitet. I de næste par timer skiftes vi til at være undervisere på vandet. Vi havde hver især fået tildelt nogle opgaver og skulle så undervise de andre. Det kunne være roning i cirkler, styretag, 8-taller, turleder-rollen og flere andre ting. Jeg skulle bl.a. føre min gruppe sikkert ind og rundt i havnen uden at nogen “blev tabt” undervejs.

Lørdagen blev afsluttet med effektive selvredninger med paddlefloat inde i havnen. Vi fik tid til at øve, hvorefter redningen skulle godkendes af en af instruktørerne. Når redningen var godkendt måtte vi gå på land. Søndagen bød på bugseringer af skadet og træt roer. Hypotermi-behandling. Redning af person, som sad fast i kajakken med hovedet under vand. Øvelse i at få en skadet/bevidstløs roer, der ligger uden for kajakken, ind i kajakken igen og vendt rundt.

Forhåbentlig får man ikke brug for at skulle bruge det, men det er garanteret godt at øve det så man er klar, hvis uheldet skulle ske. På vej hjem til havnen blev der øvet i turledelse - CLAP, her var der selvfølgelig også indlagt cases, med kæntrede roere, tabt pagaj, syg/træt roer, der ikke kunne ro videre. Kurset blev afsluttet med en debriefing. Igen et godt kursus Prøven afholdes i Aalborg d. 22. april 2017 - jeg er tilmeldt!

Det er et stort fokus på kurser og prøver - bliver der også tid til andre oplevelser midt i alt det?

Det har ikke kun været kurser og prøver de sidste par år. Det er blevet til rigtig mange gode klubture bl.a. rundt om Fur, Venø, Mors, tur fra Skagen havn rundt om Grenen til Gl. Skagen, tur til Hirsholmene og gode surf-ture i Løkken. Jeg har været på havtur fra Løkken til Lønstrup i vindstille vejr. En helt fantastisk tur forbi Rubjerg Knude Fyr. Svenborgsund er jeg heller ikke blevet færdig med. Thurø rundt var fantastisk i september. Måske ikke så mærkeligt at roprotokollen viste 1098 km ved udgangen af 2016.

Til workshop med det efterfølgende hold IPP2'ere fra klubben - Henning deltager som medinstruktør.

Afslutningsvis: Har du et godt råd til andre der gerne vil sparke til deres udvikling kajakken?

Det er altid godt at finde de andre “nørder”. Det skal forstås positivt! Find ud af hvem, der vil det samme som dig - altså træne målrettet. Det er lige meget om det er op til IPP2, IPP3 eller hvad det er. Der er så mange fordele ved at træne sammen. Man kan rette til, optage video af hinanden og give feedback på mange af øvelserne. Man kan godt være lidt i sin “egen verden” og tro at det man laver er i top, men hvor virkeligheden er, at der er plads til væsentlige forbedringer. Det har jeg da selv oplevet.

Så er det godt at en makker kan hive én ud af den vildfarelse og man så kan få justeret teknikken! Op til IPP3-prøven havde jeg stor glæde af at træne sammen med Sigurd Madsen og Birgit Hansen. Vi er allerede i gang med træning til instruktør 2 prøven. Er der ikke nogen i din klub du kan træne med, så kan du måske efterlyse en træningsmakker i Kajakenergi?

Over til dig

Har du også taget skridtet videre til IPP3 og måske en instruktøruddannelse?

Eller ville du gerne, men mangler en god løsning til at komme i gang?

Del dine erfaringer eller dine spørgsmål i kommentarsporet her: