Case Study: Ullas vej til IPP4

Jeg har på flere kajaktræf været heldig at møde Ulla, og altid glædet mig over hendes smittende gode humør og positive sind. Jeg fik fornøjelsen af at følge Ulla i hendes træningsforløb op til IPP4-prøve. Her fortæller hun sin historie om at nå IPP4-niveuaet, og hvordan hendes rejse mod målet udviklede sig.

Nogle gange er den knap-så-direkte rute den mest lærerige, læs her hvorfor.

Starten på en IPP4-prøvedag - Ulla med rød hjelm midt i billedet

Fortæl om din baggrund

Jeg blev IPP2 over en weekend. Købte straks en kajak, en pagaj og det nødvendige udstyr. Så var jeg klar. Det var 2008. Træningen gik straks i gang, så jeg kunne blive godkendt i en klub, som jeg ikke kom til at bruge alligevel, da jeg ikke gad deres regler, men ville ud at ro på egne præmisser. Siden da er der kommet en IPP3 og en DKF instruktør2 til i 2012, DGI havkajak-instruktør II i 2014 (ved et tilfælde, men det er en anden historie), BCU3* i 2015, da jeg var til BCU4* træning i Wales og IPP4 i foråret 2016.

Jeg blev i 2010 medlem af den landsdækkende forening Havkajakroerne og har roet masser af skønne steder i Danmark, mødt sindssygt mange garvede og mindre garvede havkajakroere og lært mange ting på deres træf, både som deltager i workshops, men også som instruktør på nogle af træffene. Typisk i rul og redninger og som turleder. Herudover har jeg deltaget i flere andre symposier og camps, hvor turledelse- og bugseringsteknikker næsten altid har været på programmet.

Siden 2012 har jeg hver sommer arbejdet som instruktør på Kajakhotellet.

Jeg har indtil videre været 3 gange i Wales for at få styret min trang til strøm, tidevand og surf samt en enkelt gang i Frankrig. Disse ture har samtidig været med henblik på at træne til IPP4. Jeg har været adskillige gange på Kullen og en enkelt gang i Thailand. Jeg har i sommermånederne siden 2012 arbejdet som instruktør på Kajakhotellet, og fra september til maj bliver saltvand udskiftet med klorvand, da jeg så har fast arbejde som aquafitness- og svømmeinstruktør.

Mit nærmeste rovand er Furesøen - og tag ikke fejl af den sø, den kan godt vise tænder. Ellers er det Øresund omkring København.

Hvad var din tidsramme for at nå fra IPP3 til IPP4?

Ultimo 2014 var jeg fast besluttet på, at nu skulle jeg have en IPP4 på CV'et.

Tidsrammen var omkring 1 år: Jeg startede træningen op mod IPP4 i foråret 2015, og gik op til en IPP4-prøve i efteråret som jeg ikke bestod.  Selv om det ikke umiddelbart var fedt at tage hjem fra den første IPP4-prøve uden at bestå, er jeg i bakspejlet ret glad for situationen nu: Jeg var så meget grundigere forberedt og kampklar til andet forsøg af prøven.

Landgang op af en lodret stige - en god udfordring i samarbejde.

Næste skud, blev så IPP4-prøven i april 2016 som jeg bestod.

Så et godt råd herfra: Gå til prøven, giv den fuld gas, og ta’ det som god erfaring. Uanset resultatet vil du komme på vandet med en gruppe super kompetente og glade kajakroere, og formår du at trække læringen ud af det, får du helt sikkert noget med hjem!

Fortæl om den første prøve - hvordan gik det?

Jeg havde et klart indtryk af at mine teknikker var hjemme. Øvelse gør som sagt mester, og disse øvelser har jeg nærmest fået foræret gennem mit arbejde som instruktør. Mit sikre rul og min selvredning mente jeg bestemt også var hjemme. Et symposium i Wales i efteråret 2014 og BCU4*-træning i foråret 2015 og så vores sommerferie i Bretagne gjorde, at jeg havde oparbejdet en forståelse af strøm, eddies, tidevand, bølger og klipper. Nu var jeg ved at være klar til IPP4-eksamen i september. Nu manglede jeg kun at få den sidste teori på plads, og det var her min største udfordring lå.

Jeg læste på alverdens regler og i mange bøger. Mit relativt store spisebord flød i flere uger med søkort, bøger, kompas, kursplotter, enhåndspasser, alm. passer, dyrt indkøbte blyanter, så jeg let kunne viske ud på mine lige så dyrt indkøbte søkort osv. osv. Jeg lavede strømtrekanter og legede, at jeg planlagde ture. Det var langt sværere, end jeg havde forventet. I bøgerne, som jo var engelske, dukkede der ord og begreber op, som jeg slet ikke havde tænkt på, da jeg havde været ude at ro i hhv. Wales og Frankrig.

Jeg følte mig ikke klar til eksamen i september, men valgte at gå op for derigennem at se og prøve, hvad det egentlig var, der skulle til for at blive godkendt som IPP4-roer. Så det kom ikke bag på mig, da jeg fik at vide, at jeg ikke havde bestået.

For det første kendte jeg ikke rovandet i og omkring Esbjerg. Jeg opnåede ikke minimumspointene i min teoriprøve. Under selvredningen valgte jeg at bruge min grønlandsåre og ville egentlig have lavet en wet entry, men fortrød undervejs og valgte i stedet at puste min paddlefloat op. Paddlefloaten sad ikke ordentlig fast på min åre, så den flød af, og da jeg rakte ud efter den, mistede jeg også min kajak. Så her lærte jeg for alvor "slip aldrig din kajak". Jeg missede mine rul på kommando i bølgerne, jeg kunne ikke komme ud i brændingen, da jeg ikke havde øvet at komme ud i sådanne bølger, jeg havde ikke styr på mine pejlinger, ikke styr på beregninger af hastighed og forventet rotid i strømmende vand, ingen træning i bugsering i høje bølger samt strøm og ej heller redninger. Det eneste jeg til eksamen fik ros for var, at mit udstyr var i orden ;-)

Godt så, det skulle ikke slå mig af pinden, og nu vidste jeg, hvad der forventedes. Trods min lille størrelse på kun 159 cm i højden og 55 kg, er jeg egentlig rimelig stærk og udholdende, så det var helt klart teorien, der skulle lægges kræfter i.

Hvad gjorde du anderledes op til den efterfølgende prøve?

Jeg tilmeldte mig Tue's Klub Kajakenergi. Mange brikker kom på plads her, og jeg lærte mange ting ved at læne mig op ad hans video-temaer.

Vi (min mand og jeg) tog endnu en gang til Wales i februar 2016, hvor vi selv planlagde tur og roede ud samt efterfølgende deltog i et 3-dages symposium på næsthøjeste niveau, så jeg kunne få kam til mit hår.

I påsken tog min mand og jeg til Esbjerg og roede både ud til Skallingen og til Fanø, og jeg fik samtidig styr på diverse bøjer, chokoladeknap og meget mere. Kort tid før prøven, deltog jeg på en prøveforberedende IPP4-weekend med Tue. Det var det bedste, jeg havde gjort; det var denne weekend, der satte det sidste på plads.

Helt konkret fik jeg ryddet op på dækket af min kajak, så dæksriggen blev minimeret til det absolut essentielle. Det var nemt at gøre, men betød alligevel en forskel fordi der så var mindre grej i vejen til prøven. Min kajak blev pakket anderledes, med mere vægt fortil, så den blev nemmere at styre i vinden. Jeg efterlod min grønlandsåre hjemme og tog min gamle og første euro-pagaj med, som kunne deles på midten og ligge bedre på fordækket som reservepagaj.

Redninger i vind og bølger - en fast del af IPP4-niveauet

Hvad var det nemmeste for dig?

Min komfortzone var al roteknikken, kajakmanøvreringen og rullene – den del havde jeg styr på fra min IPP3 og Instruktør-2 uddannelse samt mine træningsture ud, så der var opgaven ret simpel. Flyt det ud og få det til at fungere i mere krævende forhold.

På teori-siden kunne jeg også trække på min turplanlægnings-viden omkring adgangsregler i naturen – det at færdes i kajak langs de danske kyster, var kendt stof, efter mit arbejde med de forudgående prøver.

Hvad gav dig mest i din træning?

De ture jeg har taget på egen hånd, uden ”supervision” af en instruktør, har givet mig virkelig værdifulde erfaringer i at kende mine egne planlægningsevner og testet min dømmekraft undervejs på turen – for eksempel når vi har været på tur langs klippekyster, hvor vinden undervejs er taget til og blevet så kraftig at vi måtte ændre hele turplanen for resten af dagen. Det kræver både indsigt og vilje at tage den slags beslutninger

På den fokuserede IPP4-træningsweekend kort tid før prøven, fik jeg fintunet mit setup til prøven: Oprydning på mit dæk gjorde kajakken nemmere at tumle med i redninger og bugseringer. Jeg havde i nogle tilfælde svært ved at holde kajakken på ret kurs i modvind – der viste det sig at lidt sparring på trim/vægtfordeling var en del af løsningen. Den anden del jeg tog til mig, var at få skiftet den grønlandske åre ud med en storbladet pagaj, for nemmere at kunne få rigtigt ”bid” i vandet.
Online-viden fra mit medlemskab i Klub Kajakenergi har givet mig en nem adgang til overblik over de vigtige teknik-fokuspunkter der skulle trænes. For eksempel forklares tidevands-principperne i detaljer, på en facon der er til at forstå og som giver et godt overblik at træne videre på.

Nødreparation af et tænkt hul i kajakken, 10 kilometer væk hjemmefra på en strand (det sorte X). Epoxy-putting i den grønne stang, blev siddende resten af weekenden.

Var der noget i træningen som viste sig ikke at være nødvendigt.

Jeg havde øvet mig i at binde knuder og knob som kunne bruges til at løse forskellige problemer på vandet – dem kom vi aldrig til at bruge, så den opmærksomhed kunne godt være brugt anderledes.

Hvis du skulle starte helt forfra...

Hvis du skulle starte helt forfra på din IPP4-træning igen, hvilke 3 ting ville du så helt sikkert tage med i din træning, ?

1. Masser af træning i krævende forhold. Både teknik, rul, bugsering og samtidig have overskud og overblik over gruppen.
2. Lære at forstå rovandet og vejret med de overraskelser, der kan opstå på en planlagt tur.
3. Turledelse og at tænke fysik, psykologi og pædagogik ind for den gruppe, jeg skal have en fornøjelig tur med føre sikkert i land igen.

Ulla (rød hjelm) og resten af IPP4-aspiranterne i gang med at rigge bugseringer til. Det blæser og tidevandet skubber os væk fra vores rute, så der skal handles hurtigt.

Er du undervejs i din træning til IPP4-prøve - eller har du bestået?

Del dine erfaringer i kommentarsporet her