Teksten her er mit bidrag til en debat om pagajer og bladstørrelserHavkajakroernes forum. Teksten er klippet ud her for at gøre den mere tilgængelig, til glæde for alle kajakroere.

– – – 

Effektiv fremadroning handler i høj grad om kroppens arbejde – men også lidt om hvilken pagaj du bruger.

Her skal det handle om forskellen i ro-teknik med Grønlandsk åre vs. Europagajer.

Den grønlandske åre vinder sit gode greb i vandet når den roes med Canted Stroke: Ved at lade bladet gå i vandet fremover-tiltet i stedet for lodret, kan selv et lille blad på en grønlandsk åre gribe vandet relativt hårdt.

Vandflowet omkring bladet ændres, og det mærkes ved at det meste støj, vibrationer og rislen forsvinder (det er egentlig tegn på “slip” eller hjulspin i vandet. Først når den rigtige vinkel rammes, får vi det bedst mulige ud af bladet på den grønlandske åre.

Og grønlandske årer er ikke ens: Nogle er nemmere at ramme “canted stroke” vinklen på end andre.

Europagaj-blade er ikke designet til at skulle roes med canted stroke, og derfor skal de op i et vist areal for at levere det nødvendige greb. Det er nok en af årsagerne til at den nedre grænse for areal synes at være omkring 550 cm2.

En lille skitse til at illustrere princippet om vandflowet omkring Europagajen og den grønlandske åres blad – for de visuelt orienterede:

Skarpe eller runde kanter?

En anden faktor ud over blad-arealet er bladets kant: Tyndere blade med skarpere kanter, giver et hårdere bid i vandet. Tykkere blade med rundede kanter (f.eks. mange plastikblade) giver mere “slip” og et blødere bid.

Pagajens “bid” kan både betragtes som en teoretisk størrelse, men også helt lavpraktisk.

Tager du to forskellige pagajer ud på tur, vil du efter kort tid kunne mærke hvilken af dem der har det hårdeste bid. Det er ret tydeligt at fornemme i hænderne.

Hvordan er det så med det der “bid” i vandet? Hvad er fordelene og ulemperne ved et hårdt eller blødt bid?

1) Fordelen ved et hårdt bid, er at det giver mulighed for at overføre masser af kraft meget hurtigt. Det er en fordel til accelerationer og til at presse på med et højt tempo, og godt til folk som bare synes det er en dejlig fornemmelse at pagajen har virkelig godt fat i vandet.

2) Ulempen ved en pagaj der bider hårdt, er at den kan føles tung og belastende at ro med hvis kroppen ikke er fysisk stærk nok til at matche bladet. Og så øger det spidsbelastningerne på led, sener og muskler, som skal være klar på det for ikke at blive ømme og måske skadede.

3) Fordelen ved et blødt bid er at kræfterne fordeles over længere tid, det føles mere “smooth”. Nogle roere synes det er behageligt. Det sænker spidsbelastningerne på led, sener og muskler.

4) Ulempen ved et blødt bid er mistet effektivitet, fordi bladet slipper igennem vandet – det laver kort sagt, mere “hjulspin”. Og så giver det ikke samme muligheder for kontante retningsændringer og accelerationer.

Fortællingen kan så fortsættes over i at handle om rostil og effektiv fremadroning tilpasset bladets facon – for uanset bladets teoretiske “bid”, kræver det træning at få fremadroning til at fungere så bladet udnyttes maksimalt.

 

Hvad kan du øve dig på?

En helt enkel øvelse: Tag en grønlandsk åre i hænderne, sæt tommel/pegefinger på pagaj-skaftet og langefinger/ringfinger/lillefinger hviler på bladet. Hold pagajen i strakte armen og ret håndleddet ud – så kan du se hvordan bladet tilter “forover”. Det er Canted Stroke vinklen du ser. Pagajens blade står ikke længere lodret.

Næste gang du er på vandet, så prøv det af: Lad bladet ramme vandet med Canted Stroke vinklen. Giv det 1-2 timers træning, så du vænner dig til bladets gang i vandet. Læg mærke til om støj, vibrationer og rislen forsvinder. Hvis der bliver mere stille omkring dig, så er det et tegn på at du gør noget rigtigt.

 

 

Del dine erfaringer

Kan du få Canted Stroke til at fungere? Har du andre gode metoder til at få det bedste ud af den grønlandske åre?

Del dine erfaringer i kommentarsporet her:

 

Kommentarer