Reb og Rul - Mærk Sammenhængen

Ropes and Rolls

Grønlandske reb og rul i kajakken supplerer hinanden rigtig godt. Her kan du se sammenhængen fra det fremadlænede Stormrul til rebøvelsen "Qajaasaarneq".

Læg især mærke til, hvordan bevægelserne svarer til hinanden i forhold til fremadlænet afslutning af rullet: Overkroppen er fremadlænet, hovedet er bøjet, og panden vender ned mod det knæ der kommer sidst op fra vandet.

Regelmæssig træning på rebene øger kropsbevisthed, styrke, smidighed, balance og koordination - alt sammen færdigheder som også vil forbedre dit rul i kajakken. Følelsen af rul i kajakken er oftest meget lettere end på rebene, for i kajakken bærer vandets opdrift kropsvægten, modsat rebøvelser hvor du selv gør det.

Derfor gælder det om at varme op med de nemme rebøvelser eller andre lette øvelser, og holde sig til korte træningspas på rebene, så du minimerer risikoen for skader.

Vil du prøve kræfter med reb?

Så se guiden til hvordan du kommer i gang med Grønlandsk Rebgymnastik.