Gode oplevelser på vandet

OnAdventure åbnede dørene i juni 2010, og siden da har jeg kørt kurser i havkajak, surfski, kano og SUP, både sommer og vinter.

Jeg sætter en ære i at levere kvalitet og en god oplevelse på vandet. Du skal føle dig tryg, og vi tager sikkerheden meget seriøst.

Havet kalder - skal vi følges der ud?

TUE_4409
  • Privatundervisning Cover Privatundervisning

    Sammensæt dit forløb: Fra korte sessions til hele dage eller flerdages-ture. Sammen skaber vi de bedst mulige rammer for din udvikling og læring.

    DKK 1.250,00 (inkl. moms)

    “OnAdventure er din vej til spændende, lærerige og sikre oplevelser i havkajak, surfski, kano, og SUP.

    Jeg viser dig mulighederne, og du får viden, værktøjer og inspiration til at komme videre, uanset om du er begynder eller øvet.”

    Indehaver og Instruktør, OnAdventure

Om Tue Olesen (indehaver og instruktør)

Tue startede sin havkajak-karriere i 2004, og har siden 2005 arbejdet med instruktion på begynderkurser. Instruktørerfaringen er blevet suppleret med mange gode tur-oplevelser, blandt andet højdepunkter som at ro Færøerne rundt i havkajak.

Glæden ved at ro kajak i krævende forhold bliver holdt ved lige med kajaksurf i store bølger langs den Jyske vestkyst. Kanopadling og Stand up paddle (SUP) er kommet til som aktiviteter der supplerer havkajakroningen virkelig godt, og giver nye turoplevelser og tekniske udfordringer.

Tue er dreven friluftsmand, og så er han altid klar på den næste udfordring i på vandet – og på at give dig en god kursusoplevelse der flytter dig!

Uddannelse:

  • BCU 5* Sea Kayak Leader
  • IPP4 Surfski
  • IPP3 Kano
  • IPP Instruktør-3 Havkajak med godkendelse som IPP4 Censor
  • IPP Instruktør-3 Surfski
  • IPP Instruktør-2 Kano
  • ACA Level 2 Stand Up Paddle (SUP) Instruktør
  • Canoe Ireland SUP Instruktør
  • Bassinlivredder
  • Førstehjælpsuddannelse
  • 4MAT Master
epp-til-ipp

Bliv Certificeret

Hos OnAdventure kan du blive certificeret i IPP-systemet, der er den danske udgave af det fælles-eugropæiske Euro Paddle Pass system.

Jeg udbyder IPP1 - IPP2 - IPP3 - IPP4 egenfærdighedskurser

Jeg udbyder Instruktør-1, Instruktør-2 og Instruktør-3 uddannelse.

DHB Logo 2019@0.1x

OnAdventure er med i Dansk Havkajak Brancheforening

Dansk Havkajak Brancheforening er en sammenslutning af kursusudbydere der står for høj kvalitet og sikkerhed i havkajak-aktiviteter.

Brancheforeningen stiller krav til sikkerhed og forsikring hos medlemmerne, og udgør et aktivt netværk hvor erfaringer og best practices deles.

Badge_DKSOLO_medlem_negativ_660px

OnAdventure er medlem i Danske Soloselvstændige

Danske Soloselvstændige er en forening som sætter fokus på de udfordringer som danske mikrovirksomheder og soloselvstændige har, på tværs af brancher og politisk overbevisning

 

4MAT Logo

Tue underviser med 4MAT som struktur

Tue er certificeret 4MAT Master hos About Learning. 4MAT-strukturen er baseret på solid og anerkendt forskning om læring. 4MAT giver dig hjernevenlig læring, som motiverer og inspirerer, skaber klarhed over detaljer, tilsætter øvelse og træning, og kobler det du lærer, til din hverdag og situation.