Kajak på Kanten

Effektivitet og forståelse for samspillet mellem krop, kajak og pagaj
Se aktuelle kursusdatoer

Kajak på Kanten

Lær detaljerne, som lader dig styre din kajak og spare kræfter – effektivt og elegant.

Få din havkajak til at lystre dine små vink fra kroppen og pagajen, og få mere ud af dine ture på vandet. På dette teknik-kursus får du erfaring med samspillet mellem kroppen, kajakken og pagajen, og bliver i stand til at manøvrere mere effektivt.

Vi tager udgangspunkt i at udnytte kajakkens design bedst muligt, og du lærer manøvrering ved hjælp af kantning, balance og styretag. På kurset gennemgår vi systematisk en række øvelser og eksperimenter, så du lærer ved at prøve tingene på din egen krop og i din egen kajak.

På kurset lærer du mere om:

  1. Stabil kantkontrol, og mulighederne der åbner sig når du kanter din kajak.
  2. Fejetaget: Det essentielle tag der fortæller kajakken hvad du vil.
  3. Sekvensen af pagaj- og kropsarbejde der giver effektive manøvrer.
  4. Bagroret – den enkle og de mere avancerede udgaver.
  5. Forroret – bow rudder og cross bow rudder.

Video-forberedelse: Ved tilmelding modtager du en instruktionsvideo om manøvrering, som giver dig forhåndsviden til kurset. Den kan du se i dit tempo, så du er forberedt bedst muligt når kurset starter.

Målgruppe: Kurset er målrettet kajakroere og instruktører med erfaring omkring EPP2 / DGI Havkajakroer niveau eller derover, og er især for Dig der vil lære at manøvrere din kajak effektivt og økonomisk, ikke mindst i hårdt vejr når du skal spare på kræfterne.

Ror eller sænkekøl? Teknikkerne er målrettet til manøvrering af kajakker med sænkekøl, fordi disse kajakdesigns ofte reagerer godt på kantning – men også selv om du normalt bruger ror på din kajak, kan du sagtens få udbytte af kurset. Vi tager bare roret ud af vandet på dagen.

Medbring:

  • Egen kajak og pagaj (Mulighed for at låne kajak: Se ved tilmelding)
  • Påklædning der giver god bevægelsesfrihed og passer til vejret.

Kursets varighed: 3 timer

De rigtige kombinationer af kantning og styretag åbner helt nye muligheder for hvad du kan i kajakken. En havkajak på flad bund er træg og langsom i manøvreringen. Alligevel er mange kajakroere tilbageholdende med kantningen – lige ind til de har lært de små, men vigtige tricks der gør det nemt. Snyd ikke dig selv for den oplevelse af kontrol og sikkerhed, en effektiv kantkontrol giver dig. Tue Olesen

Instruktør

Aktuelle kurser – Kajak på Kanten

Kurser efter dit ønske!

Vil du på “Kajak på Kanten” kursus, på andre tidspunkter eller steder end de annoncerede?

Aalborg, 18. august 2017 kl. 18-21

Få din kajak op på kant, og bliv en skarpere kajakroer.

Lær de effektive teknikker der giver dig pålidelig manøvrering af din kajak.

Fredag 18. august kl. 18-21 i Aalborg.

4 ledige pladser