IPP 4 Uddannelsesforløb

Bliv IPP 4 havkajakroer på 8 måneder, i et stærkt træningsfællesskab med løbende instruktør-kontakt
Læs mere

At gå fra IPP 3 til 4 er en udviklingsproces, der kræver tid, træning og en målrettet indsats. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere dette IPP 4 havkajakforløb, der strækker sig over 8 måneder, hvor du sammen med instruktører og medkursister arbejder hen imod at blive en sikker havkajakroer og kompetent turleder i krævende farvand.

Der skabes et stærkt læringsfællesskab bestående af målrettede havkajakroere, der gerne vil udvikle sig. Så hvis du er klar på rykke dine havkajakfærdigheder og turlederevner et skridt videre og i øvrigt skabe nye kajakrelationer, så er dette forløb lige noget for dig!

 

Med dette IPP 4-forløb får du:

  • Løbende sparring med undervisere igennem hele forløbet.
  • Træningsfællesskab med andre IPP 4 aspiranter.
  • 3 hele dage med undervisning i Esbjerg/Vadehavet.
  • 1 undervisningsdag på Sjælland eller i Jylland.
  • 2 prøvedage med censor fra DKF.
  • Supervision og sparring på din turplanlægning af 4 dagsture.
  • Adgang til relevante instruktionsvideoer fra Kajakenergi.dk
  • Overnatning på vandrerhjem og forplejning ifm samlinger i Esbjerg/Vadehavet.
  • Certifikat ved bestået IPP 4 prøve.

 

Stærkt træningsfællesskab

Du kommer til at kende de andre deltagere godt, og sammen vil i udgøre et stærkt fællesskab med samme mål. Det betyder, at når du er med her, får du et oplagt netværk af andre kajakroere at træne med.

Kurset er landsdækkende: Tue har base i Nordjylland, og Rune har base på Sjælland – og vi hjælper med at skabe regionale træningsteams som arbejder selvstændigt med træningen gennem hele forløbet.

 

Instruktørsparring

Hele forløbet igennem får du sparring og bliver holdt til ilden. Vi mødes i alt 6 dage med undervisning, og der ud over skaber vi uge-for-uge kontakt og holder gang i udviklingen gennem et lukket online-forum for deltagerne.

Det er vigtigt for os, at deltagerne på IPP 4 uddannelsesforløbet kan få svar på spørgsmål undervejs, og at de ikke går i stå i træningen. 

 

Udbydes i Samarbejde med sneogvand.dk

Forløbet udbydes i samarbejde med Rune Dahl Mortensen fra Sneogvand.dk – du kan finde mange flere detaljer om forløbet på sneogvand’s hjemmeside her:

Få mere information om datoer, priser og tilmelding

Holdstart 1. september 2018

Deltagerpris kr. 11.850 kr

Max. 10 deltagere. Lige nu: 6 ledige pladser.

Hvis du har spørgsmål til forløbet, eller vil høre mere om du er i målgruppen, så er du velkommen til at konktakte os:

Rune Dahl Mortensen, sneogvand.dk – tlf. 2712 4909 

Tue Olesen, onadventure.dk – tlf. 61335015.

Vi glæder os til at hjælpe dig!