Frigør potentialet

Tag din kajak med ud hvor bølgerne bruser, og du mærker energien fra bølgerne forvandle sig til et bredt smil i dit ansigt!

På havkajaksurf kursus lærer du i praksis og teori om at ramme og surfe den gode bølge. Opdag hvad du kan med din havkajak – og find ud af hvor grænsen går (måske rykker du dine grænser længere end du troede var muligt).

Vi går efter den rigtige dag hvor vind og bølger er optimale. Dermed får du de bedste rammer til at lære at håndtere din kajak i bølgerne.

Kurset er i høj grad “hands-on”

Det primære mål med at bruge en eftermiddag på kajaksurf, er at du får en god oplevelse af at tage din kajak ud i bølgerne – du mærker suset og glæden!

Desuden går du hjem med detaljeret viden om hvordan du kan fortsætte surf-turene:

 

Få mere viden om

 

  1. Hvordan du risiko-vurderer den surfzone du er på vej ud i.
  2. Hvorfor surf-etikette er vigtigt både for sikkerheden og oplevelsen, og hvad det går ud på i praksis.
  3. Hvordan vi vælger et surf-spot og organiserer en surf-session på land og på vandet
  4. Hvilke opvarmnings-øvelser du kan lave inden du rammer vandet.
  5. Hvor du skal placere dig til at lave “takeoff” på bølgen.
  6. Hvordan du får dit rul til at være mere sikkert i bølger.
  7. Hvordan vi svømmer med kajakken i surfzonen og minimere risikoen for skader.
  8. Hvordan du bruger dine støttetag i bølger (og forebygger skulderskader).
  9. Hvordan vægtforskydning, kantning og pagaj bruges til at styre din kajak.
  10. Hvad du skal være opmærksom på omkring det kajak-udstyr du tager med ud i bølger

Målgruppe

  • Du skal være på IPP2-niveau / DGI Havkajakroer-1 niveau eller højere, og have en eller flere kajaksæsoner “på bagen”
  • Du skal være en fornuftig svømmer. Forvent svømmeture, så bliver du ikke overrasket!

Medbring

  • En havkajak med opdrift i begge ender, solide dæksliner og bærehåndtag, og uden ror på.
  • Hjelm er obligatorisk (en skaterhjelm/cykelhjelm kan bruges)
  • Påklædning til at svømme i den aktuelle vandtemperatur (tørdragt eller helkrops våddragt anbefales)

Varighed: 4 timer

Sted: Ndr. Strandvej, 9480 Løkken

Kursuspris: kr. 490,- for kursus, incl. let forplejning (frugt, kils og varm kaffe/te)

Løkken: Havkajaksurf Kursus 17. August kl. 10-14

Aktuelt lige nu: Kom med på havkajaksurf kursus den 17. august kl. 10-14 i Løkken.

Prognosen er ca. 0,7 meter bølger og let vind – super forhold til at tage din første surf-oplevelse, eller videreudvikle dine færdigheder.

Kom på Kajaksurf Interesselisten

 

Din tilmelding til Havkajak Surf Interesselisten giver dig adgang til at deltage på OnAdventures havkajaksurf kurser.

Du får besked om kursusdatoer i god tid, og et GO minimum 24 timer inden vi rykker til vestkysten, hvis der er gode bølger.

Det er helt gratis at stå på interesselisten – og du er ikke forpligtet til at deltage på de annoncerede kurser.