30 metoder til at styrke din kajakroning

30_metoder_til_at_styrke_din_kajakroning

Vil du have et inspirerende år i kajakken, og udvikle dig til en stærkere kajakroer?

Der er mange måder at gøre det på.

Nogle er omfattende, andre er helt enkle.

Her får du 30 metoder, som er udvalgt ud fra at bare et enkelt punkt, vil kunne skabe en forskel i din kajakroning.

Fælles for de 30 punkter er at det er ting der har potentialet til at udvikle din kajakroning.

Tør du sætte kryds ved 3 ting fra listen du skal have prøvet af inden for et år?

Eller bare en enkelt? 

Her er de 30 metoder

  1. Ro i nye omgivelser.
  2. Følge en træningsplan.
  3. Brug tid på kajaklege og balancetræning.
  4. Lave smidighedstræning - yoga eller pilates.
  5. Ro mere kajak - ganske enkelt: flere timer på vandet.
  6. Supplere træningen i kajakken med træning på land.
  7. Skifte til en anden kajak der kan mere af det du gerne vil.
  8. Købe en varm våddragt eller tørdagt, og brug mere tid i vandet.
  9. Hyre en instruktør der kan hjælpe dig med ny inspiration, øvelser og gode råd.
  10. Ro natroning og opdag de nye udfordringer på navigation og opmærksomhed.
  11. Øge modstanden på en del af din kajaktur, med en snor omkring kajakken - det øger træningseffekten af en kort tur.
  12. Skriv en liste over de ultimative steder du kunne tænke dig at ro kajak - og beskriv hvad det kræver at ro langtur der.
  13. Sæt delmål fra listen i punkt 12, og træn på enkelte delmål. Uanset om du når det ultimative mål, skaber du udvikling.
  14. Meld dig ud af en klub hvis den for alvor begrænser din udfoldelse i kajakken med skøre regler og krav.
  15. Tage på en overnatningstur, og lære at håndtere vejr, overnatning i det fri, og pakning af din kajak.
  16. Meld dig til et løb, eller en konkurrence - f.eks. Ocean Race eller DM i Havkajak Teknik eller Rul.
  17. Sæt dig et langsigtet mål, og sig det højt til andre - det forpligtiger at fortælle hvad dit mål er.
  18. Få behandling for skader når du har brug for det, i stedet for at træne videre med smerter.
  19. Meld dig ind i en klub der giver dig adgang til træningsfaciliteter, viden, grej og netværk.
  20. Opsøge styrketræning, enten på egen erfaring eller gennem en træner / et hold.
  21. Skift til en anden pagaj, der bedre understøtter de aktiviteter du laver.
  22. Vægt: Tabe overflødige kilo, eller skifte dem ud med muskler.
  23. Træne med kajakroere der er dygtigere end dig selv.
  24. Træne intervaltræning på et kajak-ergometer.
  25. Opsøge vejledning og viden om sund kost.
  26. Kost: Droppe junkfood og "den ekstra" øl.
  27. Træne i større bølger end du normalt ror.
  28. Fridykkertræning.
  29. Sove mere.
  30. Meditere.

Tak til de gode kajakroere fra kajakenergi.dk for at byde ind med inputs til listen.

 

Blev du inspireret?

Hvis der er ideer fra listen du er vild med (eller som du synes er super underlige)

Eller har du prøvet en ide som flyttede dig til next level, og som skal med på listen?

Så skriv en kommentar her og del med os andre: