Brug denne guide til at få et overblik over praktiske detaljer før du skal på kursus med OnAdventure
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt os på tlf. 61 33 50 15, eller mail info@onadventure.dk.
Kajakudstyr
Vi stiller følgende kajakudstyr til rådighed:
- Havkajak, pagaj og spraydeck
- Svømmevest
- Våddragt
- Vindtæt jakke
- Neoprenstøvler
- Sikkerhedsudstyr: pumpe, paddlefloat og bugsérline
Din instruktør medbringer desuden ekstra sikkerhedsudstyr i kajakken, i form af førstehjælp, mobiltelefon/VHF-radio og nødsignaler.
Vores kajakudstyr er af teknisk høj kvalitet, fordi vi ved at godt grej er en del af den gode kajakoplevelse! Vi har flere forskellige kajak-modeller i “flåden”, og i starten af kurset sørger vi for at udvælge en kajak der passer dig, og justere den så du sidder komfortabelt og godt i den.
Du er velkommen til at medbringe og bruge dit eget kajakudstyr på vores kurser — det kan være en fordel at træne med det udstyr, du skal ro i og med til hverdag, så du kommer til at føle dig tryg ved det.
Huskeliste
- Håndklæde
- Badetøj
- Skiundertøj (tynd fleece eller uld), til at have på under våddragten
- Sokker, gerne uld, til at have på i neoprenstøvlerne
På weekendkursus medbringes desuden:
- Varm sweater og hue – det kan blive koldt, selv om det er midt på sommeren.
- Solcreme, Solbriller og solhat / kasket
- Brillesnor til solbriller og briller
- Mad (se afsnittet om mad og drikke herunder)
- Sandaler/sko som kan tåle at blive våde.
Mad og drikke
Når du er på kursus hos OnAdventure skal du medbringe mad til dig selv. Det er en god idé at spise mad, som giver dig både langsom og hurtig energi – især til weekendkursus og surfkursus, hvor vi er en del i vandet, er det vigtigt at kunne fylde noget hurtigt brændstof på kroppen. Her er lidt inspiration til god kajak-proviant:
- Rugbrød og pålæg
- Pasta, ris og kartofler med f.eks. kødsovs eller fisk
- Frisk frugt, gnave-gulerødder
- Suppe på termoflaske
- Tørret frugt: Rosiner, nødder, ananas, …
- Chokolade
OnAdventure sørger for at der er kaffe/the, krus og koldt drikkevand på kurset.
Overnatning
Hvis du skal på weekendkursus med OnAdventure, skal du selv arrangere overnatning, f.eks. på en campingplads, bed & breakfast eller naturlejrplads i nærheden. Vi henviser gerne til mulige steder at overnatte. Spørg os, hvis du har brug for hjælp til at finde en overnatningsplads.