Hvorfor skulle IPP2 kursister gå glip af tørdragtens fordele? Nej, vel!

Og hvad sker der hvis de bliver puttet i en high-end kajakker, med en fornuftig pagaj i hånden?

Resultatet taler for sig selv: Progression. Hurtig progression, endda!

Tue

instruktør, OnAdventure.dk

Top tip: Klik på billederne for at se en stor udgave!

Stadig 10 grader forårsfrisk vand

Et kursus der har været længe undervejs, og som jeg har set frem til at køre, er netop færdigt: Årets første to-dages IPP2-kursus, kørte afsted i maj, i Aalborg.  Normalt ser man kursister her der er meget trætte til middag på dag 2, fordi der er så meget tid i vandet, og fordi der generelt er så meget nyt at løre.

Vinteren, og det ind til for nylig temmelig kolde forårsvejr, har budt på en  masse 1:1 undervisning, klubkurser og instruktørkurser. Der har kursisterne været i tørdragter eller kvalitets-våddragter, og den tydelige erfaring, at hvis der er én ting der gør en markant positiv forskel, er det lysten til at tage endnu en tur i vandet, uden at blive kold og våd. Til de lange kursusdage har tørdragten den ekstra fordel af at komfort og muligheden for at skifte tøjet under dragten, for at regulere temperaturen.

Hvorfor skulle IPP2 kursister gå glip af tørdragtens fordele?

Og hvad sker der hvis de bliver puttet i en high-end kajakker, med en fornuftig pagaj i hånden?

Resultatet taler for sig selv: Progression. Hurtig progression, endda!

Svømmer fra start

Det var en stor fornøjelse at starte kurset ud med at få kursisterne i tørdragter, finde en kvalitets-kajak fra Valley Sea Kayaks der passer dem, og lade hele holdet springe i vandet og svømme en tur. Og det var markant at se forskellen på på dag 2, hvor hele holdet flere gange trænede eskimoredninger for at køle sig af i det stadig 10 grader forårsfriske vand. Kæntringer var der flere end normalt af, og de blev taget med et smil.

En varm kursist er en glad kursist, og det var tydeligt at grænser blev flyttet, og udfordringer overvundet: Vi sluttede dag 2 af med en længere rotur, som bragte os rundt i Aalborg og Nørresundby. Den bød på udfordrende bølger og vind, og var en god test af hvordan balance, kajak-forståelse og roteknik havde udviklet sig.

Tillykke til Mia, Christian, Sanne og Michael med IPP2-titlen og de nye færdigheder!

Go’ sommer på vandet – #havetkalder
-Tue/OnAdventure.dk

Kommentarer