Den tredje dagstur på Færøerne gik langs 7 kilometer stejl klippekyst i 2½ meter atlanterhavsdønninger, for at se Risin og Kællingen (Jætten og Kællingen), to stenstøtter på 81 og 68 meter, på den færøske kyst ud for Eidi.

Et skridt op ad stigen i sværhedsgrad.

Starten på turen var med en vis portion spænding på holdet da vi skulle ud fra en stenstrand med pålands dønning, så timing og start strategi blev ret væsentlig. Det gik godt, og vi havde en stor oplevelse med at komme rundt på et par timer, til Eidi havn hvor vi kunne runde turen af i blikstille vand og høj sol.

Derefter, til Gjógv og indkvarteres på Gjaargaardur gæstehus, hvor vi sover i alkover og på værelser med super fed fjeldudsigt, de kommende 4 dage.

Som arrangører, kan vi fra OnAdventure og HP Kajak og Fritid, kun sige at vi glæder os ved tanken om at der stadig er fire dages tur tilbage, og flere gode oplevelser på vandet i sigte!

Kommentarer