Klik på billederne for at se galleriet i stort format / click images to view larger format

En tidlig start bragte os tilbage til nordkysten, og en tur hvor vi både havde heldet og uheldet med os som passagerer.

En af de dage, hvor man tydeligt kan mærke at dagsrytmen er dikteret af tidevandstabellen. Hvor morgenmad spises på skift, og det obligatoriske tjek-in hvor hele holdet er samlet, foregår på P-pladsen.

07:00 – Vi er klar!

Nordkysten kalder, og vi er på vej til Eiði igen. Denne gang for at ro til Gjógv, og igen tage os ud langs stejle fjelde, hurtigtstrømmende vand og sydende refleksbølger. I dag, med Rivtangi, nordspidsen af Eysturoy, som vores crux, rutens skarpe hjørne. Timingen og hele tidsplanen var sat op på at passere dette sted i svag modstrøm lige efter slack, kl. 12:00.

Det gav os god buffer til at komme afsted, hjulpet på vej af at vi delte vi holdet i tre: Indkøb, kajakbæring+madpakkesmøring og shuttlekørsel med den bil der skulle placeres på dagens mål. Smooth sailing. Det bragte os på vandet ½ time senere end oprindelig planlagt, men stadig med en god margin til at udføre dagens plan.

Første stop var et gensyn med Risin og Kellingen, denne gang i omend endnu mildere forhold end vi havde set dem to dage forinden. Derfra, et kryds stik mod øst på ca. 45 minutter, til vi igen var langs kysten og på vej mod nordøst. Refleksbølger og den sidste bid af østgående strøm gav os en rutschebanetur på 8 kilometer i hoppende vand, uden ret mange muligheder for at puste ud. Vi gjorde vores bedste for at udnytte den læ som et par klippefremspring og en stor bugt med overhængende 400 meter høje klippevægge gav os.

Her var der mulighed for at at samles, kommunikere status, og få tanket op med vand og energi. Korte stop, og fokuseret arbejde, men vi kom godt fremad og rundede Eysturoy’s nordlige fremspring i god stil.

Notat på kajakken: Rivtangi. kl. 11:45. Crux passeret. Tjek!

Gradvist blev vandet mere og mere roligt de næste par kilometer. Dagens mål nærmede sig. Kajakkerne rundede et skarpt højresving og alt blev stille – vi befandt os Gjógv og kunne nemt hoppe i land og strække benene. Ind til videre, home free, og det var vi super godt tilfreds med.

Lars og Jesper kørte dagens anden runde shuttle-kørsel, mens Tue og resten af holdet tømte kajakkerne og udforskede en sektion mere af kysten. Vi kom helt helt tæt på, hvor spektakulære drøn og kaskader af saltvand hamrede ud over kajakker og ansigter, når en stor dønning ramte rigtigt og komprimede luften i hulen.

Det var her, næsten i mål, at dagens uheld begyndte at snige sig ind. Måske netop fordi vi mistede lidt fokus, og samtidig følte os i et godt flow: Vi ville lige have den sidste bølge og de sidste 100 meter rockhopping med. Bum. Der vaskede en lidt for stor bølge så Einar op på en skrå klippehylde. Kajakken tumlende rundt og efter hvad der synes som alt for længe kom han ud, fik styr på stumperne, og efter et helhjertet men fejlslagent forsøg på en seal launch, endte vi med en lynhurtig kontaktbugsering tilbage i sikkerhed. Et trykket ribben, godt afværget af vestens side. Nordmænd er heldigvis ikke sådan at slå ud, så da vi igen havde styr på stumperne, roede Einar selv i mål, og blev tjekket igennem af turledere, fysioterapeuter og læger. Sikken et omsorgsfuldt team vi har!

Men dagen bragte endnu et drama. Et uopmærksomt sekund, mens vi nød udsigten over mod Kalsoy og kiggede på lunder på fjeldsiden, sendte Lars snublende i græsset med en 3 cm flænge i tommelfingeren. En stump ståltråd i fårehegnet sad uheldigt, lige der hvor gribereflekser og instinkter placerede fingeren. En del blod og forbindinger og en masse AV og bandeord senere var vi på vej mod Tórshavn skadestue, som venligt og effektivt stod klar med bedøvelse, nål og sytråd, penicillin og ibuprofen. Tak for hjælpen!

En storslået dag med et par kærlige påmindelser om at vi først er i mål når vi er helt i mål. At der skal holdes fokus, og at Atlanterhavet og Færøerne kan have overraskelser klar i hatten når man vender ryggen til. Einars trykkede ribben virker ikke så medtaget, mens Lars’s syede tommelfinger kommer til at restituere på land nogle dage. Heldigvis kun skrammer der heles, og som giver erfaringer der blev snakket godt igennem på dagens sidste faste indslag, hvor hele teamet samles til debriefing af dagens oplevelser og læring.

Kommentarer